Bornholm er 588 kvadratkilometer rent paradis for vandreentusiaster.
Få de bedste tips og gode vandreruter her
På denne side har vi samlet nogle af vandreguru Gitte Holtzes favoritruter på Bornholm.
Du finder også en masse gode råd, nyttige tips og praktisk information, som gør det let for dig, at planlægge din vandreferie til Bornholm.
Vandring er for alle og Bornholm har alt det, der skal til, for at du får uforglemmelig naturoplevelser med hjem i bagagen.
De fleste af turene i denne vandreguide er afmærkede. Enten med skilte, som eksempelvis på Kyststien og Højlyngsstien, hvor skiltet er en hvid mand på orange baggrund, eller i de fleste tilfælde med prikker på træer osv. i forskellige farver.
Det vil fremgå af beskrivelsen af hver enkelt rute, hvordan den er afmærket.
Underlaget på Bornholm er en blanding af asfalt, markvej, trampesti (på græs) skovsti, strand, eller – som er så typisk for især det nordlige Bornholm – på klipper.