Artikel

Vandrerute: Højlyngsstien etape 2 – Ravnedalen til Rø Plantage

Højlyngsstien er en 67 kilometer lang vandrerute tværs over Bornholm gennem alle øens store naturoplevelser, fra Hammerknuden og Rø Plantage til Almindingen og Paradisbakkerne. Turen kan gås som en flerdagsvandring, men er også oplagt til kortere etaper.

Gitte Holtze

Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.

Trekandtell.dk

Vi har valgt at dele ruten op i 5 etaper, dette er etape 2.

Fakta om ruten

Varighed:
4 timer 
Længde:
16 km
Sværhedsgrad:
Nem
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Hvis du kun vil gå denne etape, kan du parkere ved p-pladsen på Nordre Borrelyngvej 48 eller ved Flagermusehuset på Sigtevej, hvis du vil gå turen i modsat retning
Toilet:
På p-pladsen efter Rutsker Plantage
Adgang til vand:
Der er vand på toilettet på p-pladsen efter Rutsker Plantage
Underlag:
Relativt fladt, men en del af det er asfalteret, fordi ruten her følger cykelstien mellem Sandvig og Almindingen på blandt andet landevej og asfalteret cykelsti
Særlige bemærkninger:
Afmærkningen viser dig væk fra cykelstien ved Spellinge Mose  og op på et højdedrag, hvorfra du har en fin udsigt til mosen. Når du kommer ned fra højdedraget igen, skal du mod højre. 

 

 

Kort over ruten

Herunder kan du downloade en pdf med et A4 kort over ruten.

 

Rutebeskrivelse

Efter det klippefyldte nord går ruten ad markveje til landsbyen Olsker og videre ad landeveje mellem åbne marker til skovområdet Rutsker Højlyng, hvor den største koncentration af vandreblokke på øen findes, blandt andet den fascinerende klippe Stenrøret.  

Herfra følger du ruten videre ad landevej og grusvej til vådområdet og fugleparadiset Spellinge Mose, som ruten slår et sving op omkring, inden den returnerer til det, der engang var en jernbane, men nu er en fin cykel- (og vandre) sti gennem skoven.  

 

Fortsæt ad mark- og landevej til Rø Plantage, et mindre men unikt skovområde, hvor ruten først fører dig op over Borgen, en høj klippeknold, der i tidligere tider husede en borg, og dernæst den kunstige fine sø Borgedalssøen.

 

Steder på ruten

På denne vandreruter vil du bl.a. kunne besøge følgende steder:

1

Rø Plantage

For mange er Rø Plantage først og fremmest Borgedalssøen i Søndre Borgedal. Enten den spektakulære udsigt fra Sigtevej eller den maleriske tur rundt om den. Men den største del af plantagen ligger på den anden side af søen, og her venter der den besøgende et dramatisk landskab med sprækkedale, klipper og bratte stigninger og fald i terrænet.

Find flere vandreruter

Bornholm er et paradis for dig med interesse for oplevelser i naturen. Find flere ruter på Bornholm herunder...

Tema
Bornholms vandreguide - få tips til de bedste vandreruter her
Tema
Læs alt om vandring på Bornholm her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00