Artikel

Vandrerute: Stenhuggerstien

Turen for dig, der er vild med udfordrende klippevandring og storslåede udsigter på den gamle stenarbejdersti.

Gitte Holtze

Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.

Trekandtell.dk

Fakta om ruten

Varighed:
Halvanden time
Længde:
Knapt 6 km
Sværhedsgrad:
Svær. Terrænet er kuperet og klippefyldt
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
På parkeringspladsen ved stranden i Sandvig, ved Opalsøen eller i Hammerhavn
Toilet:
På parkeringspladserne
Adgang til vand:
På parkeringspladserne
Underlag:
Natursti og klipper
Særlige bemærkninger:
Gå stien mod uret, som også er den vej, de afmærkede pile viser.

 

 

Kort over ruten

Herunder kan du downloade en pdf med et A4 kort over ruten.

Rutebeskrivelse

Stenhuggerstien er ikke bare stejl, klippet og kuperet: Den er også historisk. For her på “bagsiden” af Hammerknuden går du mange steder præcis, hvor stenhuggerne i sin tid gik mellem deres arbejderboliger i Sandvig til klippefjeldet for at bryde granit eller til Hammerhavn for at udskibe stenene.

Ruten starter der, hvor campingpladsen ved Sandvig Strand slutter: Følg de røde prikker stik vest hen over græsstykket modsat stranden, ind gennem lågen, op over klipperne og så til venstre og stejlt nedad igen til grusstien nord for Hammersø.

Den næste lille kilometer går det ligeud langs søen, inden du lige inden Opalsøen  skal stejlt opad til de tre “etager” i det tidligere stenbrud. Første del af stien går på resterne af en gammel bremsebane, inden du kommer ud i åbent land og har en forrygende udsigt over det nordlige Bornholm. Heroppe fra kan du se både de gamle stenarbejderboliger, Hammershus samt Hammersøen godt 50 meter nedenfor dig.

Ruten snor sig ned igen forbi den imponerende Opalsøen midt i det tidligere granitbrud og videre til Hammerhavn. Tag eventuelt en pause her, inden du fortsætter op til Hammersøen og den nemme og ikke kuperede grussti på søens sydlige bred.

Det sidste stykke tilbage til Sandvig Strand og parkeringspladsen er ad asfaltvej gennem Sandvig.

 

Steder på ruten

På denne vandreruter vil du bl.a. kunne besøge følgende steder:

1

Dideriks Veranda

Dideriks Veranda er en hyggelig cafe og brugskunstbutik. De serverer lækker buffet, friskpresset juice, kaffe og kage, samtidig med at du kan gå rundt i vores butik, hvor du blandt andet kan købe smuk kunsthåndværk og bornholmske lækkerier. Se åbningstider her

2

Sandvig Is Kalas

Sandvig IS Kalas og cafeen Kalas-Kalas ligger midt i klipperne ved Sandvig Havn. Her produceres dagligt is på bornholmsk økologisk mælk og med frugter fra øens haver. Den nyristede kaffe kan nydes med fødderne i vandkanten eller fra terrassen med udsigt til Hammerknuden. Se åbningstider her

3

Underbar

Her kan man altid få en fadøl fra et af øens bryggerier, et glas saftig vin og lidt forskellige salte snacks fra Bornholms dygtige producenter og importører. Se åbningstider her

4

Ellas restaurant og konditori

Ellas Restaurant og Konditori råder over ca. 280 spisepladser, fordelt på 3 stuer, 2 haver samt terrasse. I våbenstuen kan man nyde sit måltid omgivet af en imponerende samling af både moderne og antikke håndvåben, som bl.a. omfatter jagtgeværer, forladere, militæreffekter, flintepistoler, kårder, daggerter og meget andet. Se åbningstider her

5

Hammerhavnens Kiosk

Hammerhavnens Kiosk er en café der er bygget på kærlighed og respekt for friske sandwich og gode råvarer, samt god kaffe og hjemmebagte kager. Derudover tilbyder vi også hjemmelavet rugbrøds toast, salat, toast, pølser, Bornholmer Softice mm. Se åbningstider her

6

Salomons Kapel

Salomons kapel er et lille kapel, som blev bygget i det 13. århundrede i forbindelse med de mange sildefiskere, som kom og skulle have velsignet deres fangst.

7

Hammerodde Fyr

Hammerodde Fyr blev bygget i 1895 som anduvningsfyr og som hjælpefyr til Hammeren Fyr på Hammerknuden. Fyret er stadig i regulær drift og kan kun besøges udefra.

8

Sandvig Strand

For foden af Hammerknuden på Bornholms nordspids finder du Sandvig strand, som er Nordbornholms mest populære badestrand.

Find flere vandreruter

Bornholm er et paradis for dig med interesse for oplevelser i naturen. Find flere ruter på Bornholm herunder...

Tema
Bornholms vandreguide - få tips til de bedste vandreruter her
Tema
Læs alt om vandring på Bornholm her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00