Sommer på Bornholm for børnene er lig med et hav af aktiviteter. Solskinsøen byder nemlig på mange hyggelige, sjove og spændende oplevelser.
Læs mere her
På Bornholm kan I tage på udflugter i Bornholms varierede landskab med børnevenlige cykelruter og vandreture ved den smukke klippekyst. Øen byder også på sjove og lærerige attraktioner for hele familien: Tilbring en dag i en sjov forlystelsespark eller kom tæt på øens fascinerende historie i flere oplevelsescentre. Og hvad med en dagstur over til den gamle søfæstning Christiansø, hvor I kan opleve, hvordan sørøvere og soldater tidligere levede side om side?
Sommer på Bornholm byder ikke bare på en flot og enestående natur, som bør opdages – men der er også en lang række attraktioner, både inden- og udendørs, som I kan besøge og opleve. Solskinsøen lokker også slikmunde med søde fristelser baseret på gode lokale råvarer: Besøg hyggelige butikker rundt omkring på øen og lad jer friste af håndlavet vingummi, søde, bløde karameller, is produceret på bornholmske økologiske råvarer og meget mere.