Et unikt område syd for Hasle, som er helt uden vegetation. En anderledes menneskeskabt naturoplevelse lige ved kysten.
Besøg dette anderledes, men smukke, landskab lige syd for Hasle. Du finder ingen planter i område, og kun nogle tippevogne fra den gang der var kulindustri. Hele området minder nærmest om et månelandskab. Kultippen ligger lige ud til kysten, og en sti fører direkte ned til stranden. På lune sommeraftener kan du opleve de smukke solgange over Østersøen. Bliver du længe nok til mørket lægger sig, så se op, hvor du kan opleve en fortryllende stjernehimmel over Bornholm. Området har meget lidt lysforurening, så stjerne står tydeligt frem på himlen. I kultippens landskab kan du derfor både føle dig som du er på månen, mens du ser på månen bevæge sig over himlen.
Da man i 1940’erne foretog kulgravning ved Hasle, sorterede man “affaldsprodukter” som sand, grus, ler og kulstøv fra kullet. Sedimenterne blev kørt med tipvogn til kysten, og tømt ud over kanten.
Handlingen fik landskabet til at ændre sig med dybe sprækker og uden bevoksninger, og stedet minder nu om et goldt ørkenlandskab.
Kultippen fik sit navn efter de vogne, der tippede affaldsprodukterne ud over kanten.
Kommer du i retningen fra Rønne, så skal du blot køre mod Hasle og dreje fra ved skiltene mod Sorthat-Muleby. Forsæt næsten helt op mod Hasle indtil du kommer til Glasværksvej. Her drejer du fra og kører helt ned for enden til parkeringspladsen. Kommer du fra Hasle, så finder du Glasværksvej og parkeringspladsen inden du når til Sorthat-Muleby. Parkeringspladsen er markeret på Google Map med navnet “P-Kultippen”. Parkeringspladsen er blot 50m i sydlig retning fra Kultippen.
Kultippen er åbent hele året rundt på alle tidspunkter af døgnet. Parkering er gratis på den nærliggende parkeringsplads.
Social:
Adgang
Alle
Gratis adgang (naturområde)
Adresse
Glasværksvej
3790 Hasle
Der er en parkeringsplads lige ved siden af Kultippen.
Offentlige toiletter
Ved p-pladsen på Glasværksvej.