Hammerknuden (eller bare Hammeren)

Hammerknuden (eller bare Hammeren) er Bornholms nordligste område - og et stort naturområde med mange vandrestier og seværdigheder som Hammeren fyr, Opalsøen, Hammersøen, Hammerodde fyr, Hammerhavnen og Hammershus.

Enestående naturområde

Hammeren blev skabt af istidernes virken på Nordbornholm. Igennem tiden har isen fjernet alle sedimenter og blotlagt grundfjeldet på rigtig mange steder. Oftest kan man også finde spor af isgletsjernes flyderetning i granitten.

Naturen i området er geologisk set meget ung og fordi det er udsat for vind og vejr er Hammeren i dag hovedsaglig præget af krat, lyng og lavtvoksende buske og træer.

Graniteventyret på Nordbornholm

Ved siden af de mange vandrestier og den enestående natur, byder området også på en del nyere og historiske seværdigheder. Overalt i området opdager man hurtigt spor fra det såkaldte graniteventyr i det 19. og 20. århundrede, hvor man huggede og eksporterede den bornholmske granit til byggeprojekter i Danmark og hele verden. Opalsøen med sin 290 m lange tovbane er det mest markante sted, men også Krystalsøen oppe på plateau’et har været Granitbrud i sin tid.

Salomons Kapel blev bygget i 1300-tallet som lille kirke for de mange fiskere, der fiskede sild i området og landede deres fangst i de små naturlige havnebugter, som findes langs hele kysten af Hammerknuden.

Hammeren fyr og Hammerodde fyr
På Hammerknuden ligger to fyrtårne. Oppe på det 82 m høje Ørnebjerget ligger Hammeren fyr, eller Store fyr. På Hammerknudens højeste punkt har der været fyrtårne helt siden middelalderen, mens det nuværende fyr blev bygget i 1872 – af sten, som blev brudt bare nogen få hundrede meter herfra. Hammeren fyr blev taget ud af regulær drift i 1990, men siden 2011 lyser det igen om natten.

I 1895 blev det mindre Hammerodde fyr på Bornholms nordligste spids opført som hjælpefyr. Fyret er stadig i drift, mens de omkringliggende personaleboliger idag er privat ejede sommerhuse.

Download et kort med vandretursforslag fra naturstyrelsen her

Læs mere om at gå Hammerknuden rundt her. 

Prøv også denne tur

Social:

Praktisk information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Tlf.

E-mail

Web

Adresse

Fyrvej

3770 Allinge

Hammerknuden

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00