Se videoen herunder med vores 10 forslag til oplevelser for børnefamilier på Bornholm. Længere nede i artiklen kan du læse mere om hver enkelt sted ved at klikke på deres billede.
Tag med din familie til Bornholm og få masser af sjove oplevelser. Er du til vandland og alle mulige forlystelser – så skal du lokke dine forældre med i Brændesgårdshaven (tidligere Joboland). På NaturBornholm kan du opleve, hvordan Bornholm blev dannet i et gigantisk inferno og så kan du også kigge en dinosaur i øjnene. I Bornholms Sommerfuglepark kan du opleve 1.000 store farvestrålende sommerfugle, og så er der jo landbrugsmuseet Melstedgård og de andre museer, hvor der er masser af sjove ting for børn. Hos Bornholms Rovfugleshow kan du se smukke rovfugle og fx møde Olivia – en stor kapugle på 1,7 kg – hun er rigtig glad for børn. Og så er der jo alt det andet – ridning, bowling, bådture, biografer, minigolf …
Mærk historiens vingesus ude i det fri på Bornholm! Oplev Hammershus – Nordeuropas største borgruin fra 1200-tallet, der ligger som en ørnerede på toppen af en 74 meter høj klippeknude. Christiansø – de gamle fæstnings-øer – oser af atmosfære fra dengang krige og sørøvere var hverdagskost. Og så må du jo heller ikke glemme Bornholms fire rundkirker, der måske gemmer på et mysterium. Drej på uret og tag en tur i den bornholmske tidsmaskine hos Bornholms Middelaldercenter. Her kan du både se, høre, føle, smage og lugte middelalderen…og så er der jo lige det med de underjordiske – men dem tør vi næsten ikke nævne.
Bornholm er Danmarks solskinsø nummer 1. Fra maj til august er der op mod 20 pct. flere solskinstimer end i resten af landet, så hvis du er en vandhund, kan du glæde dig til at bade og lege på én af Bornholms mange strande. Her er sandet kridhvidt og det knirker når du går, fordi det er så fint. Og så er det rigtig godt til at bygge sandslotte i. På Bornholm er det dejligt at hoppe i bølgen blå – og glem alt om sten mellem tæerne og store tykke brandmænd – det har vi ikke noget af på Bornholm.
Skulle det nu finde på at regne en dag mens du er på ferie, så kan du enten tage regntøj på og gå eller cykle en dejlig tur med dine forældre. Det kan du selvfølgelig også når det er godt vejr, som det plejer at være på Bornholm. På Bornholm er den gamle jernbane, som blev nedlagt i 1968, lavet om til gode cykelveje, som dækker det meste af øen. De fleste af de i alt 235 kilometer cykelveje er væk fra trafikken, og derfor er de også sikre at køre på.
Læs mere om cykelferie på Bornholm
På Bornholm kan du altid få stillet din lækkersult, for når du bliver sulten, er der masser af restauranter og caféer, som godt ved, hvad børn kan lide. Kig efter de specielle skorstene, der findes overalt på Bornholm. Røgerierne har masser af lækker fisk og også gode fiskeburgere og fiskefrikadeller. Og så skal du selvfølgelig også prøve Bornholms lækre bolsjer, chokolade, lakrids, is, vingummi og karameller.
Danmarks populære oplevelsescenter med tidsrejse, jordskælv, dinosaurer, Østersø-akvarium, levende krokodiller, bisonudstilling og mere.
Bornholms Middelaldercenter er et spændende historisk oplevelsescenter, kun 500 m fra Østerlars Rundkirke.
Kæmp mod familien om at blive familiens bedste minigolfspiller hos BornPark i Østerlars. Banen med de 18 huller er formet som Bornholm med små miniatureudgaver af forskellige attraktioner.
På en stejl klippeknude - på Bornholms nordspids - står de imponerende ruiner af middelalderfæstningen Hammershus. Et yndet udflugtsmål for hele familien.
Besøg den hyggelige og familievenlige forlystelsespark Brændesgårdshaven på Bornholm.
Danmarks længste tovbane går henover Opalsøen og på vej ned kan du jo nyde udsigten - i hvert fald i et par sekunder.
Der findes hele tre rokkesten på Bornholm - kan du få dem til at rokke?
Hos Bornholms Rovfugleshow er man i den grad fascineret af rovfugle – og det bliver du helt sikkert også, når først du har besøgt stedet!
Her - højt over jorden, kan du klatre i trætoppene og få en herlig udsigt over området.
Golf og fodbold - det giver fodboldgolf. På 2 hektar land kan du prøve dine færdigheder ved at forsøge at få bolden i mål ved 18 huller.