Den 12. august går starten til PostNord Danmark Rundt 2025 – og Bornholm lægger asfalt til åbningsetapen, den såkaldte Grand Départ.
Det bliver en dag med fart, stemning og cykelsport på højeste niveau.
Uanset om du er dedikeret cykelfan eller bare nysgerrig på atmosfæren, er det værd at være der. Tag familie og venner med, find et godt sted langs ruten – og mærk suset, når feltet suser forbi i verdensklassekulisse.
Ruten går fra Nexø til Rønne og dækker 178,1 km med cirka 1.700 højdemeter. Det lyder af meget, men den kan sagtens deles op i kortere etaper. Du kan for eksempel opleve de østkystnære partier gennem Paradisbakkerne og Gudhjem – eller fokusere på de vestlige rundstrækninger omkring Hasle og Helligpeder.
Undervejs kommer du forbi:
Magnus Cort, en af Danmarks mest vindende ryttere, har sine rødder på Bornholm. Det var på de små veje og i den bornholmske modvind, han lærte at cykle. Når han triller ud fra Nexø, bliver det både en hjemkomst og en præstation.
Som cyklist – professionel eller motionist – kan du opleve det samme landskab, samme kurver, samme vind. Det giver ruten en sjælden nærhed, og gør oplevelsen både sportslig og personlig.
Det bornholmske UCI-hold BHS–PL Beton Bornholm er med, og i år kommer de med ambitioner. Holdet, med base på Bornholm, har haft en stærk sæson op til løbet. De håber, at kunne køre sig på podiet – og har opbakningen med hjemmefra.
Asger Røjbek Sørensen, en af holdets unge ryttere, begyndte sin cykelrejse i Bornholms Cycle Club. Asger kæmper for en plads i startopstillingen, så han kan kaste sig ud i kampen i et internationalt felt – på sine hjemveje.
Noget af det særlige ved at cykle på Bornholm er, at du altid er tæt på noget: natur, historie, lokal smag eller havudsigt. Her er nogle højdepunkter, du kan tage med i sadeltasken:
Smag på ruten:
Røgerierne ligger som perler på en snor langs ruten. Besøg røgeriet i Hasle, og i Allinge – hvor du endda finder to: Nordbornholms Røjeri og Allinge Røgeri. Derudover er der røgerier i Gudhjem, Svaneke, Nexø og i hyggelige Aardale.
I Svaneke er der noget for den søde tand – her kan du få alt fra håndlavet chokolade og bolcher til den lokalt producerede Krølle-Bølle Is.
Stop op og se:
Bornholm er overraskende tæt på – og nem at komme til med cykel:
Uanset om du cykler hele ruten eller vælger en bid, så er Bornholm oplagt til dig, der elsker bakker, natur og godt asfalt under hjulene.
Se ruten her → postnorddanmarkrundt.dk/etape-1-2025
Se cykelguiden til Bornholm → bornholm.info/bornholms-cykelguide
Fakta om ruten:
Vil du kombinere folkefesten med en cykelferie? Bornholm har mange overnatningssteder med faciliteter som aflåst cykelparkering, vask og mulighed for at tune cyklen.
Find cykelvenlig overnatning her → Top 12 over særlige cykelvenlige overnatningssteder