Paradisbakkerne

Oplev det smukke natur- og skovområde Paradisbakkerne på Bornholm. Det stærkt kuperede klippelandskab ligger på Østbornholm 3 km nordvest for Nexø.

Paradisbakkerne på Østbornholm
Paradisbakkerne på Østerbornholm er et meget kuperet klippeområde med et tæt mønster af spændende sprækkedale.

Paradisbakkerne var tidligere dækket af lyng

Ligesom Almindingen var Paradisbakkerne før i tiden dækket af lyng og krat, men i dag er det meste af området i Paradisbakkerne dækket af skov.

Bornholms største rokkesten i Paradisbakkerne
I Paradisbakkerne finder du Bornholms største rokkesten. Følg stien mod Rokkestenen. Stien drejer til højre, når du er nået til bøgeskoven og foran dig ligger nu den største rokkesten på Bornholm. Stenen vejer ca. 35 tons og kan rokke, når du ellers trykker på det rigtige sted! Rokkestenen er en vandreblok, som isen har transporteret til lige netop dette sted og placeringen af Rokkestenen gør, at den kan rokke.

Paradisbakkerne er privat
Paradisbakkerne på Bornholm er et privatejet skovområde. Det kan anbefales at følge de tre afmærkede ruter i området, der er markeret med en rød cirkel, en blå firkant og en gul trekant.

Tag et kort med i Paradisbakkerne
Da området og stierne i Paradisbakkerne ikke ligner andre skovområder i Danmark, er det en god ide at tage et kort med over området – det er nemlig ikke kun gæster på Bornholm, der kan have svært ved at finde rundt! Bornholms Turistinformation sælger et oversigtskort med tre turforslag og tips om seværdigheder i området for kr. 10,-.

Helvedesbakkerne ved Paradisbakkerne
Lige ved Paradisbakkerne på Bornholm finder du også Helvedesbakkerne, der er et område med mange sprækkedale. Det er ikke kun sprækkedalene, der gør området geologisk spændende, du finder også her en lang række vandreblokke, skurestriber etc. fra den sidste istid.

Social:

Brugernes anmeldelser:

Info

Adresse:

  • Lisegårdsvejen 2A
  • 3730 Nexø

Kontakt:

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00