Artikel

Påskeferie på Bornholm

Her kan du få inspiration og tips til en oplevelsesrig påskeferie på Bornholm.

Nyd påskeferien på Bornholm

Der er masser af spændende aktiviteter for både store og små på Bornholm i Påsken. 

Vinteren er ved at slippe sit greb, påskeliljerne blomstrer i haverne og anemonerne står på spring i Bornholms største skov Almindingen, hvor du både kan møde levende bisoner og gå en tur på den hyggelige musesti, som du finder lige ved den store naturlegeplads over for travbanen.

Den bornholmske natur er en enestående oplevelse nu, og I må ikke snyde jer selv for et besøg til et af øens 14 vandfald, som i foråret er fulde af vand.

Vi har her på siden samlet vores bud på nogle gode familievenlige oplevelser på Bornholm netop nu.

Rejs hurtig og nemt til Bornholm

Bornholmslinjens hurtigfærger sejler fra Ystad i Sverige og bringer jer fra til klippeøen på kun 1 time og 20 minutter. Det er nemt og hurtigt, og tager I bilen med, så husk at undersøg om ØresundGO ikke er noget for jer, for med denne aftale kommer du nemlig altid over Øresundsbron til den laveste pris, lige nu er prisen kun kr. 175,- hver vej.

Flyselskabet DAT flyver dig på mindre end 35 minutter fra København direkte til forår og natur på Bornholm. → Læs mere om rejsevejene til Bornholm her.

 

Udvalgte oplevelser i påskeferien

Bornholm byder på et hav af oplevelser – hele året. Her er et udpluk af, hvad I kan opleve i påskeferien på Bornholm.

1

Åbningsdag hos Bornholms Brand Park

Kom til en herlig åbningsdag og oplev foråret på Bornholms Brand Park. Vi åbner portene til en ny sæson med masser af spænding på opløbsstrækningen og gemyt og stemning blandt publikum. Aktiviteter for hele familien. Læs mere her

2

Tur i Svartingedalen

Turen går igennem hele Svartingedalen til trappen ved Simblegårdsvej og retur. Forhåbentlig er de hvide anemoner sprunget ud, det er et fantastisk syn og forårs fuglesangen vil være larmende i denne fantastiske sprækkedal. Læs mere her

3

Påsketrav

Tag Familie og venner under armen & mærk stemningen på Verdens Mindste Travbane. Læs mere her

4

½ Maraton - Cross Island Bornholm

Prøv dette unikke løb og nyd omgivelserne. Fra klippekyst gennem fantastisk natur med opløb på den flade side af øen. Læs mere her

5

Æggejagt og kagebord

Tag med på æggejagt på Stammershalle Badehotel påskelørdag den 19. april. Læs mere her

6

Påskemarked i SMEDJEN

Kom til Tejn og oplev SMEDJEN's hyggelige påskemarked, skærtorsdag, langfredag og lørdag! Læs mere her

7

Påskeferie hygge på Hjorts fabrik

Keramikworkshop – 40 eller 90 minutter Påskeferiehygge – Kunne du tænke dig at dreje i ler? Læs mere her

8

Påskeløb på Gudhjem havn

Du skal på påskejagt i Gudhjem, for her har vi gemt 160 søde små æg. Finder du et æg udløser det en præmie, som skal hentes samme dag. På det lille træ-æg står i hvilken butik du kan hente din præmie. Læs mere her

9

Bornholms Rovfugleshow

Påskeferie i Dyrenes Oase – En dag fyldt med vilde oplevelser Læs mere her

10

Loppemarked på glastorvet i Svaneke

Søndag den 20. april gentager vi successen og holder stort loppemarked på Glastorvet i Svaneke fra 10-15. Læs mere her

11

Urtetur ved Svaneke

Vi tilbyder en vandring gennem det Bornholmske landskab og kulturhistorie – hvor du bliver klogere på læge-, krydder- og snapseurter. Turen er lagt langs det smukke varierede kystlandskab. Læs mere her

12

Det mobile makerspace

Har du lyst til at prøve kræfter med teknologi og kreativitet? Sammen med Det Mobile Maker Space skaber vi forårspynt og gækkebreve med lasercutteren – en maskine der lynhurtigt skærer smukke mønstre i træ og karton. Vi glæder os til at se jer på Rønne Bibliotek. Læs mere her

13

Påske hønseskidning i Svaneke

Kom til årets første hønseskidning i Brænderigænget i Svaneke. Lodder sælges fra kl. 12 og kl. 13 går det løs, når de tre høns skal se, om de “kan” efter den lange vinter. Læs mere her

14

Påskefest og livemusik i SMEDJEN

Lørdag aften går vi all in med et brag af en påskekoncert! Bandet Eardrops fyrer op for stemningen fra kl. 18.30 – og du skal selvfølgelig med! Læs mere her

15

Naturens poesi på vinger

Udstillingen består af fotos og tekster om de sommerfugle, du i årets løb kan være heldig at se i Gudhjem Museums Sommerfuglemark. Læs mere her

Tema
Påsken er også højsæson for lystfiskeri
Tema
Oplev de bornholmske vandfald
Tema
Fuglende vender tilbage
Tema
Få de bedste tips og gode vandreruter i Påsken her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00