Med de mange smukke vandfald kan det være svært at vælge, hvilke man skal besøge. Vi syntes selvfølgelig, at alle 13 vandfald er et besøg vær. Hvis du ikke når dem alle første gang, så kan du jo heldigvis komme tilbage og besøge Bornholm igen.
Vidste du, at de fleste vandfald er bedst at besøge om foråret? Det er her, der er mest vand i jorden, og har vi været så heldige, at vinteren også har budt på sne, vil det varmere forårsvejret, medvirke til at øen vandløb og åer bliver fyldt med smeltevand fra markerne, hvilket resulterer i at der er mere gang i øens vandfald. Foråret er derfor det perfekte tidspunkt, at opleve de brusende vandfald.
Klik på billederne herunder for at læse mere om vandfaldende. Du kan bl.a. finde flere informationer om stederne, billeder og rutevejledninger.
I Døndalen, mellem Tejn og Gudhjem, finder du Danmarks højeste vandfald. Vandfaldet løber ned over en 22 meter høj klippevæg, og det er derfor et helt ekstraordinært syn. Døndalen er en sprækkedal, og der er masser af smuk natur foruden det imponerende vandfald.
Det, der af nogle, omtales som Bornholms flotteste vandfald, er Stavehøl i Kobbeå. Det, der især gør Stavehøl vandfald til noget helt unikt, er det næsten syv meter høje, uafbrudte fald fra toppen af klippen til at det rammer åen igen. Et helt fantastisk smukt syn.
Pissebækken er Danmarks tredje højeste vandfald og har, i modsætning til hvad navnet kan antyde, noget af det reneste vand. Der er mange gode bud på hvor navnet stammer fra, men ingen er helt sikre, for navnet stammer nemlig helt tilbage fra middelalderen. Der er dog to historier der går igen, læs om dem ved at trykke på billedet.
Vandfaldet ved Risebækken er noget helt særligt. I modsætning til øens klippefyldte vandfald, er Risebæk vandfaldet omgivet af skiffer. Dette giver vandfaldet et helt andet udtryk, og det er et virkelig flot syn. En anden finurlighed ved Risebæk er, at den til tider er helt rød på grund af okkeraflejringer i skifferen.