Artikel

Vinterferie på Bornholm

Her kan du få inspiration og tips til en hyggelig vinterferie på Vinterøen Bornholm, som om vinteren byder på nye eventyr for store og små.

Nyd vinterferien med familien på Bornholm

Her kan du få inspiration til vinterferie med børn på Bornholm. Mulighederne er mange, og hvad end I er til: Oplevelser i naturen eller indendørs aktiviteter – Bornholm har det hele.

Bornholm er smuk året rundt, så snyd ikke jer selv for at opleve vinterens vinde på den smukkeste klippeø.

Vi har her på siden samlet vores bud på nogle gode familievenlige oplevelser på Bornholm netop nu.

Sejl til Bornholm fra kun kr. 99,-

Turen til Bornholm behøver ikke at være dyr. Rejsen fra København tager kun tre timer, hvis du kører over Øresundsbron til Ystad og tager hurtigfærgen. Lige nu kan du få færgebilletterne fra kun 99,- inkl. bil +5 personer og med en ØresundGO rabataftale, så kommer du altid over broen til den laveste pris, lige nu kun kr. 175,- hver vej.

Det er også muligt at tage den direkte færge fra Køge på Sjælland – sejltiden er 5½ time, billetterne fås her fra 199,- inkl. bil +5 personer.

Flyselskabet DAT flyver dig på mindre end 35 minutter fra København direkte til dejlige ferieoplevelser på Bornholm. → Læs mere om rejsevejene til Bornholm her.

 

Udvalgte oplevelser i vinterferien

Bornholm byder på et hav af oplevelser – hele året. Her er et udpluk af, hvad I kan opleve i vinterferien på Bornholm.

1

Hammershus

En tur til Hammershus er altid lærerig. Mærk historien og nyd den friske gåtur på borgruinen. Måske er I så heldige at opleve et snedækket Hammershus.

2

Rønne Bio

Hvor får du mere vinterferiehygge end ved en tur i biografen? Der er film for hele familien dagligt i Rønne Bio.

3

Værftet

Bliver det alligevel for koldt udendørs, så tag børnene en tur til Værftet i Nexø. Gå på opdagelse i deres 700 m2 store legeland. Hold balancen på Noahs ark, kravl rundt i Babelstårnet og sving dig i Edens have. Spil indendørs fodbold, airhockey, bordfodbold m.m.

4

Kom indenfor hos Juhls Minigolf

Hos Juhls Minigolf i Rønne finder du 2.000 m2 indendørs minigolfbaner, som garanter sjov for hele familien. Her kan I smide overtøjet og dyste mod hinanden mellem vandfald og grønne planter.

5

Almindingen Skov

Besøg smukke Almindingen på Bornholm, som er Danmarks femtestørste skov. Her i skoven kan I komme tæt på en ægte bison.

6

Bunker på Dueodde

I Dueoddes fyrreskov, tæt på stranden, kan du opleve nogle af krigstidens gamle bunkere. De er åbne, og du kan gå derind sammen med dine forældre.

7

Ekkodalen ved Almindingen Skov

Ekkodalen er Bornholms længste sprækkedal - med mange spændende seværdigheder. Blandt andet kan I finde ud af, hvad Møller drikker eller hvem der synger bedst i tåge.

8

Tag en tur i Svømmehallen

Velkommen til Bornholms hyggelige svømmehal – en lys og lækker svømmehal med 25 meter bassin (28 grader), vandrutchebane, 1 m vippe og 3 m tårn. Vi har hyggelige sidde- og hvilepladser i hallen – og den flotteste udsigt over kysten mod Svaneke!

9

Unikke oplevelser på NaturBornholm

Kom på en guidet tur bag kulisserne på NaturBornholm, eller tag med en naturvejleder ud og bliv klogere på den dejlige bornholmske natur.

10

Bornholms Museum og Hjorths Keramikfabrik

Bornholms Museum og Hjorths Keramikfabrik fortæller øens historie på hver sin unikke måde

11

Danseforestilling på Bornholms Center for Kunsthåndværk

Et sted midt imellem - En danse performance. Læs mere her

Tema
Inspiration til oplevelser på en regnvejrsdag
Tema
Oplev Bornholms 7 borge
Tema
Få vind i håret på Bornholms længste strand Dueodde
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00