Bornholms Kunstmuseum

Besøg Bornholms smukke kunstmuseum ved Helligdomsklipperne.

Bornholms Kunstmuseum – I sig selv en attraktion

Bornholms Kunstmuseum er med sin beliggenhed ovenfor Helligdomsklipperne på kysten mellem Gudhjem og Tejn og sin arkitektoniske udformning i sig selv en attraktion. Kunstmuseet ligger ca. 6 km nord for Gudhjem i et af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber.

Noget af det bedste indenfor moderne dansk arkitektur

Bornholms Kunstmuseum er opført i 1993, men voksede allerede i 2002 ud af “rammen”. Derfor igangsatte museet en stor udvidelse på 1.000 m2, der skulle omfatte to nye udstillingsbygninger, en større administrationsbygning samt ombygning af indgangspartiet. Bornholms Kunstmuseum genåbnede i 2003 efter den større tilbygning og regnes i dag for noget af det bedste indenfor moderne dansk arkitektur.

Handicap-venligt museum

  • Adgang for kørestole: Ja
  • Handicapparkering: Ja
  • Handicaptoilet: Ja
  • Handicapelevator og lift: Ja
  • Museet har en kørestol, som kan lånes ved skranken.
  • Der findes parkeringspladser til personbiler og busser på sydsiden af museet. Der er mulighed for handicapparkering og af- og påsætning umiddelbart uden for hovedindgangen.

Masser af bornholmsk kunst og kunsthåndværk

Bornholms Kunstmuseum rummer kunst og kunsthåndværk med relation til Bornholm. Bl.a. “Bornholmerskolen” med malerne Edvard Weie, Karl Isakson, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Oluf Høst. Udover de permanente udstillinger er der året igennem temaudstillinger inden for kunst, design og kunsthåndværk.

Helligdomskilden på Bornholms Kunstmuseum

Bornholms Kunstmuseum har et areal på 4.000 kvadratmeter fordelt på tre niveauer, der følger terrænets naturlige fald mod klippekysten. I gamle dage valfartede folk til området på grund af Helligdomskilden, som blev tillagt en helbredende kraft. I dag symboliserer kilden oplevelser, rekreation og åndelig udvikling, og kilden løber nu i en vandkunst gennem hele museumsbygningen, inden den ledes ud i Østersøen gennem en lille ønskebrønd. På den måde er arkitekturen, der regnes for en af Nordens perler, i sig selv en kunstnerisk oplevelse med sine smukke, lyse rum.

Social:

Brugeranmeldelser::

Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Lukket

Tirsdag

Lukket

Onsdag

Lukket

Torsdag

Lukket

Fredag

10:00-17:00

Lørdag

10:00-17:00

Søndag

10:00-17:00

Entrépriser

Voksne

DKK 90

Studerende

DKK 50

Børn under 18 år

Gratis

Andre priser

Se vores hjemmeside

Rundvisning

Hold (maks. 25 personer)

600 kr. pr. hold

Audioguides

Gratis (spørg ved skranken)

Kontaktinformationer

Tlf. +45 5648 4386

E-mail post@bornholms-kunstmuseum.dk

Web bornholms-kunstmuseum.dk

Adresse

Otto Bruuns Plads 1

3760 Gudhjem

Kunstmuseet ligger ved kysten udenfor Rø

Café

Museums cafeen er et sted du kan holde en pause i din lystvandring gennem kunst, natur og arkitektur. Her kan du nyde en kop varmt på en iskold vinterdag, et køligt glas i solen på terrassen om højsommeren eller få både den store eller lille sult stillet.

Børn er velkomne og vi skal nok finde noget de kan lide i vores køkken.

Butik

I Bornholms Kunstmuseums butik findes et udvalg af lokal kunsthåndværk, plakater, postkort, bøger og kataloger. Ud over museets udgivelser i forbindelse med udstillinger, findes et udvalg af litteratur om både kunst knyttet til Bornholm og om kunstnere og kunsthistorie mere generelt.

Adgangsforhold

Der findes parkeringspladser til personbiler og busser på sydsiden af museet. Der er mulighed for af- og påsætning umiddelbart uden for hovedindgangen.

På museet forefindes handicaplift, elevator og handicaptoilet.

Kørestol kan lånes ved skranken. Meget store motoriserede kørestole kan være vanskelige at manøvrere i museet.

Barnevogne uden drejelige forhjul er ikke tilladt i museet. Der kan lånes klapvogne med drejelige forhjul og der er indendørs plads til at parkere egen barnevogn imens.

Relaterede events

Herunder finder du events af samme arrangør, som du kan deltage i.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00