Rønne Bio

Besøg Rønnes hyggelige biograf - Rønne Bio - og få nogle fornøjelige timer i den største biograf på Bornholm. Læn dig tilbage i de gode biografstole og nyd en god film med popcorn, slik og sodavand.

Rønne Bio – biografen i centrum af Rønne
Besøg Rønne Bio midt på Store Torv i centrum af Rønne. Rønne Bio er Bornholms største biograf med plads til i alt 250 biografgængere.

Rønne Bio kåret som Årets hyggeligste biograf
I 2008 blev Rønne Bio på Bornholm kåret som “Årets hyggeligste biograf” i Danmark. Rønne Bio fik tildelt diplomet for den højeste målte kvalitet, komfort og kundeservice i Danmark – “et forbilledligt eksempel på, hvordan en biograf skal drives med glade udadvendte og servicemindede medarbejdere, der gør det til en fantastisk oplevelse at gå i biografen og se en film. Rønne Bio er unik og enestående”.

Rønne Bio – en biograf i nostalgiske rammer
Rønne Bio er en moderne biograf i nostalgiske rammer. Rønne Bio har et Dolby Digital Surround EX lydsystem efter gældende THX-standard og har desuden investeret i en ny digital fremviser incl. 3D samt et nyt Perlux lærred, som reflekterer lyset 4 gange bedre end et normalt lærred. Rønne Bio har desuden et tidssvarende teleslyngeanlæg til brug for hørehæmmede og endelig har biografen en stor foyer med kiosk i hyggelige omgivelser.

Opera, musicals og koncerter i Rønne Bio
I Rønne Bio på Bornholm er det udover film også muligt at opleve eksklusive operaer, musicals og koncerter i absolut verdensklasse på det store biograflærred transmitteret live fra nogle af de største operahuse i Europa. Oplev her nogle af verdens største scener med en perlerække af operauniversets største sangere og dirigenter. Via satellit transmitteres de store operaer i HD kvalitet til det store lærred i biografen i Rønne tillige med en forrygende lydgengivelse. Mød det festklædte publikum og bliv en del af enestående operabegivenheder på Bornholm.

Rønne Bio app
Installer Rønne Bio app på din smartphone og køb billetter og værdikuponer til kiosken og få dem leveret direkte til din telefon. App’en er tilgængelig til iPhone og giver dig mulighed for at se biografens program, filmomtaler, trailers, etc. Med app’en kan du købe billetter til biografen, der leveres direkte til din telefon, og dermed kan du gå direkte til salen og blot vise kontrolløren din telefon. Du kan også købe varer i kiosken, der leveres som værdikuponer til din telefon.
Download gratis Rønne Bio’s app i App Store

Rønne Bio’s historie
Rønne Bio på Bornholm åbnede omkring 1923 på Store Torv i Rønne og hed dengang Raadhusteatret. Raadhusteatret blev da Rønnes anden biograf, da byen i forvejen havde Rønne Bio, hvor Bornholms Musikhuz ligger i dag. Russernes bombardament af biografen i maj 1945 beskadigede dog biografen og denne lå nærmest som ruin til 1949. I 1951 blev biografen genåbnet med ikke mindre end 422 pladser mod tiligere 287 pladser. I 1985 lukkede den daværende Rønne Bio og i 1997 valgte den nuværende ejer af Rønne Bio, Viki Petersen, at ændre Raadhusteatrets navn til Rønne Bio.

Praktisk Information

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Billetter

Se hvilke film der kommer i Rønne Bio her.

Kontaktinformation

Tlf. +45 5695 0025

E-mail mail@ronnebio.dk

Web www.ronnebio.dk

Adresse

Nørregade 2

3700 Rønne

Handicap

Rampe til kørestol

Når du ankommer til biografen, ringer du til biografen på tlf. 56950025, hvorefter vi vil sørge for, at der bliver åbnet for dig ved saludgangen i gården. Dog almindeligvis tidligst 10-15 min. før forestillingens start.

Operatøren, som åbner døren, vil også have din billet med til dig og modtage betaling for den.

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00