Bornholm er kendt for sin rige kulinariske arv. Øen byder på et væld af madoplevelser, der spænder fra fine dining på gourmetrestauranter til hyggelige caféer og traditionelle røgerier. Bornholms køkkenscene kombinerer lokale traditioner med moderne gastronomi, hvilket gør det til et must-besøg for madelskere
Det bornholmske køkken er stærkt præget af øens lokale ingredienser og mangeårige kultur med at røge og spege. Bornholms særlige placering i Østersøen giver et mildere klima end resten af Norden med mange solskinstimer. Foråret og sommeren er tørrere, og sensommeren er varmere. Alt dette giver grobund for en bred variation af råvarer som morbær og figner, der alle tager smag af øens muld og friske havluft – smagen af Bornholm.
Øens kokke er stolte af at bruge friske, lokalt dyrkede produkter som kartofler og spidskål, og mange restauranter dyrker selv deres egne krydderurter eller sanker dem i naturen. Der er også bornholmsk kød og nyrøget fisk på menuen. Denne fokus på lokale råvarer sikrer, at retterne er både friske og smagfulde.
De karakteristiske røgeriskorstene ses mange steder, når du bevæger dig igennem det bornholmske landskab. I gamle dage havde Bornholm over 100 aktive røgerier, i dag har øen 10, som stadig holder den gamle ædle kunst i live.
Her bydes på lækre, røgede sild, laks og ørred, børnevenlige fiskefrikadeller og andre gode røgede delikatesser. Flere af røgerierne har tilknyttet en restaurant, så du kan enten vælge at spise de friskrøgede fisk på røgeriet, spise dem i den smukke bornholmske natur eller tage dem med hjem.
Bornholm er blevet en populær destination for gourmetoplevelser. Øens kokke bruger ofte lokale råvarer for at skabe retter, der er både innovative og tro mod Bornholms kulinariske arv. Uanset om du søger en Michelin-stjernet oplevelse eller et hyggeligt måltid med lokale smagsnuancer, tilbyder Bornholms gourmetrestauranter noget for enhver smag.
Tips til 4 gourmet restauranter
Nogle af de bedste gourmetrestauranter på Bornholm inkluderer:
Kadeau Bornholm: Bornholms eneste Michelin-restaurant. Kendt for sin brug af lokale og sæsonbestemte råvarer.
Nordlandet: Tilbyder smukke rammer og en fantastisk udsigt sammen med sine gourmetretter.
Restaurant Le Port: En fusion af fransk og dansk køkken. Fantastisk udsigt over Østersøen.
Det Røde Pakhus: Skaber raffinerede, fantasifulde retter med lokale råvare. Desserter er et højdepunkt.
Se flere gode gourmetrestauranter herunder ↓
Bornholm byder også på rigtig mange gode madoplevelser for børnefamilier. Øen har flere restauranter og caféer, der henvender sig til familier med menuer, der inkluderer både voksen- og børnevenlige retter med gode råvarer. Disse spisesteder sikrer, at alle i familien får en god madoplevelse.
Tips til børnevenlige spisesteder
Her er nogle af de bedste familierestauranter på Bornholm:
Svaneke Bryghus: I den hyggelige købmandsgård serveres der god mad med fokus på velsmag og lokale råvarer.
Dueodde Diner og Steakhouse: Er inspireret af en gammel amerikanske diners. Her serveres alt fra pizza til gode bøffer.
Café Munter: Caféen på Store Torv går all in på bornholmske råvarer. Burgerbøfferne er fra Hallegaard, bollen hertil speciallavet af Jensens Bageri.
Brøddan: Her serveres varierede buffet med noget for hele familien. Når børnene har spist, har de mulighed for at hygge videre i et børnehjørne.
Se vores guide til familievenlige restauranter her → Restauranter med plads til alle
Se flere gode børnevenlige spisesteder herunder ↓
Udover sine restauranter byder Bornholm på en række hyggelige caféer og bistroer. Disse steder er perfekte til et afslappende måltid eller en kaffepause, og de byder ofte på hjemmebagte kager og lokale specialiteter.
Norresan Gudhjem: Hyggelig kaffebar lige ved havet. Lokale og hjemmelavede produkter. Let og lækker mad.
Brohuset ved Hammershus: Byder på frisklavede retter, sandwichs og lidt til den søde tand med enestående udsigt til borgruinen.
Aarsdale Røgeri og Bistro: Her blander duft fra røgeriskorstenene sig med duften af fornyelse – nyd røgvare til frokost og lækker bistroretter til aften.
Fru Petersens Cafe: Her kan du prøve den bornholmske pendant til det berømte sønderjyske kagebord eller frokostbordet med alt fra klassiske tarteletter til rødgrød med fløde.
Se flere hyggelige caféer og bistroer herunder ↓