Selvom sommeren er gået på hæld og landskabet langsomt skifter farver til gult og orange, så har Bornholm fortsat mange arrangementer og aktiviteter for børnefamilier både i byerne og ude i naturen.
Sensommeren på Bornholm plejer at være mild og god. Sommerens sol har varmet øens klipper og Østersøen op, så klimaet på Bornholm er mildere end i resten af Danmark.
Vi har her på siden samlet vores bud på nogle gode familievenlige oplevelser på Bornholm netop nu.
Turen til Bornholm behøver ikke at være dyr. Rejsen fra København tager kun tre timer, hvis du kører over Øresundsbron til Ystad og tager hurtigfærgen. Færgebilletterne fra Ystad koster fra kr. 149,- inkl. bil + 5 personer.
Det er nemt og hurtigt, og tager I bilen med, så husk at undersøg om ØresundGO ikke er noget for jer, for med denne aftale kommer du nemlig altid over Øresundsbron til den laveste pris, lige nu er prisen kun kr. 178,- hver vej.
Det er også muligt at tage den direkte færge fra Køge på Sjælland – sejltiden er 5½ time. Billetterne koster her i efteråret fra kr. 349,- inkl. bil +5 personer.
Flyselskabet DAT flyver dig på mindre end 35 minutter fra København direkte til hyggelige efterårsoplevelser på Bornholm. → Læs mere om rejsevejene til Bornholm her.
Bornholm byder på et hav af oplevelser – hele året. Her er et udpluk af, hvad I kan opleve i efterårsferien på Bornholm.
Gå på opdagelse i det 700 m2 store legeland. Hold balancen på Noahs ark, kravl rundt i Babelstårnet og sving dig i Edens have. I Værftet kan du også spille indendørs fodbold, airhockey, bordfodbold, skate læse en bog eller bygge Lego på Byggepladsen. Læs mere her
Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores lille gård i efterårsferien. Du kan besøge vores gårdbutik hvor vi har salg af vores skønne hjemmelavet is lavet på økologisk gedemælk samt udvalgte lækre gedeoste. Vi har også en tilhørende cafe hvor du bl.a. kan nyde kaffe/te, hjemmebagt kage eller en lille hjemmelavet snack. Læs mere her
Nu kommer hekse flyvende ind fra øst. Græskar ruller i gaderne. De underjordiske kommer frem. Uhyggen breder sig i Gudhjem… Læs mere her
Danmarks populære oplevelsescenter med tidsrejse, jordskælv, dinosaurer, Østersø-akvarium, levende krokodiller, bisonudstilling og mere. 3000 m2 spændende oplevelser indendørs inkl. butik og café med varme og kolde drikke. Udendørs er der dinosaurer, legeplads med en stor el-bil bane for børn, fossil-jagt, samt mulighed for en unik gåtur i det omgivende landskab, hvor man kan låne kort eller en GPS med. Læs mere her
Her kommer du ikke bare tæt på de helt fantastiske rovfugle, endda gå med en på armen. På Bornholms Rovfugleshow er der også en masse andre fantastiske dyr. Alt fra Insekter, spindlere, store og små krybdyr og selvfølgelig fuglene og pattedyr. Læs mere her
Er vejret efterårsagtigt, og trænger du til lidt indendørs hygge? Så tjek Rønne Bio's program ud, film er ofte bedre med popcorn, guf og god lyd. Læs mere her
Hos Pernille Bülow By You kan du tage hele familien med til en dejlig kreativ dag, hvor I laver jeres eget unikke glasdesign. Det er nemt, sjovt og inspirerende – en rigtig god oplevelse for hele familien. Læs mere her
Melstedgård landbrugsmuseum er en del af Bornholms Museum. Det levende museum formidler gammeldags landbrug og bornholmsk madkultur. Aktiviterne følger årets gang og stedet bugner med dyr, redskaber og gamle maskiner. Læs mere her
Kom og prøv den sjove detaljejagt på Bornholms Kunstmuseum. Vi har zoomet ind på en lang række af museets værker. Kig godt efter og se hvor mange detaljer du kan finde. Vil du lege med? Læs mere her
Indendørs blacklight minigolf i Nexø, Bornholm er en sjov og anderledes aktivitet, hvor du kan udfordre dine venner eller familie til en runde minigolf i en unik og farverig atmosfære. Læs mere her
Oplev historien på Bornholms Middelaldercenter. Træd ind i middelalderen med autentiske bygninger, spændende aktiviteter og levende historiefortælling. Perfekt for hele familien – et eventyr, du ikke må gå glip af! Læs mere her
Halloween/nat løb for børn og voksne Løbet afvikles med start på Rønne Torv. Der løbes i gågaden, den gamle bydel og gennem smalle passager og bygninger. 2,5 eller 5 km hvor alle kan deltage. Du løber 1 eller 2 runder. Læs mere her
Svampetur med NaturBornholm og Svampevennerne på Bornholm. Vi starter turen med at samle alle de svampe, vi kan finde i den første time. Derefter tager vi til NaturBornholm, hvor vi bestemmer hvilke svampe vi har fundet. Læs mere her
Vi tilbyder en vandring gennem det østbornholmske landskab og kulturhistorie – hvor du bliver klogere på læge-, krydder- og snapseurter. Turen er lagt langs det smukke varierede kystlandskab. Læs mere her
Teatret OM opfører forestillingen: Kat | Fugl | Fisk, som er en ordløs forestilling for de 4-8-årige inspireret af maleren Paul Klees fantastiske og fabulerende univers. Læs mere her
Få en unik oplevelse og prøv at lave dine egne bolcher og slikkepinde i Almuegaardens Bolcheværksted & Is-café i hjertet af Gudhjem. Læs mere her