Vinter på Bornholm

Læs mere og vinterøen Bornholm her

Vinter på Bornholm – tæt på stilhed, ro og magiske øjeblikke

Flere og flere gæster besøger Bornholm hele året rundt, og det kan vi godt forstå, for Bornholm er noget ganske særligt – ikke mindst om vinteren. Vinterøen Bornholm byder på flotte naturoplevelser og rig mulighed for alle former for outdooraktiviteter, masser af hygge og afslapning krydret med kunsthåndværk i verdensklasse og i november og december dukker der også små hyggelige julemarkeder op overalt på øen.

Når du besøger Bornholm om vinteren, kommer du endnu tættere på klippeøens DNA. Naturen møder dig med sin skønhed og styrke, hvor vinden farver kinderne røde ved de brede sandstrande og rå klipper.

Køkkenet er rustikt med gode, lokale råvarer, der har taget smag af øens muld og friske havluft. Befolkningen er varm og imødekommende. Det er nu du kan mærke øens puls og lade roen sænke sig i dig.

 

Inspiration til oplevelser for par om vinteren
Tips til gode vinteråbne overnatningssteder
Inspiration til en børnevenlig vinterferie
Jul på Bornholm
Vinterbadning på klippeøen Bornholm
Oplev 10 storslåede vinteraktiviteter i naturen

Tæt på den smukke, rå bornholmske natur

Når du besøger Bornholm om vinteren, viser naturen sin vilde skønhed, og det er en helt anden oplevelse end om sommeren, at gå en tur langs de brede sandstrande og smukke klippekyster.

De bornholmske klipper er måske allersmukkest om vinteren, da lyset og blæsten får klippernes rå og vilde udtryk til rigtig at komme til deres ret.

Tag vandreskoene på og nyd øens mange gode vandrestier både langs kysten, men også inde i landet.

Badestrandene ved Dueodde er et yndet udflugtsmål for både gæster og lokale, der nyder vandreture i klitterne og langs strandkanten. Når mørket falder på, tændes stjernerne over Bornholm og skaber Danmarks måske smukkeste nattehimmel.

Inde midt på øen finder du Bornholms største skov, Almindingen. Her har du mulighed for at møde en bison i den smukkeste vinterdragt og lade dig betage af Ekkodalens stejle klippesider. I Almindingen finder du udfordrende mountainbikespor, men hele øen er meget velegnet til alle former for cykling med over 230 km. velanlagte cykelstier.

På Nordbornholm kan du opleve barskheden og mærke historiens vingesus ved Nordeuropas største borgruin, Hammershus, som troner på en klippe helt ud til havet. Gå langs den gamle redningssti fra Hammershus til Vang – det er en af øens smukkeste ture.

Der er mange måder at opleve den bornholmske natur på. Du kan også få et koldt gys i et af øens havnebade eller hvad med at prøve kræfter med at fange en havørred?

Bornholms Vandreguide - Smukke vandreture hele året
Bornholms Cykelguide - oplev Bornholm på cykel
10 vinteraktiviteter på Bornholm
Tag med Frie Fodspor på vintervandreferie på Bornholm

Planlæg din vinterferie på Bornholm – praktiske tips

Vinteren er en magisk tid at besøge Bornholm. Øens dramatiske klippekyster, hyggelige byer og vinterstille natur skaber den perfekte ramme for en afslappende ferie. Her er nogle praktiske tips til din vinterrejse:

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage afsted?

Vinteren på Bornholm byder på forskelligartede oplevelser afhængig af, hvornår I tager afsted. I november og december skyder der små, hyggelige julemarkeder op over alt på øen og I har mulighed for at få shoppet lidt julegaver og nyde julestemningen.

Januar og februar byder på ro til fordybelse og nærvær. Her er der mulighed for frostklare dage og sneklædte landskaber. 

Hvordan kommer du lettest til Bornholm?

Med færge: Bornholmslinjen sejler året rundt fra Ystad i Sverige, og der er gode forbindelser fra København via tog, bus eller bil.
Med fly: DAT flyver direkte til Bornholm fra København – perfekt for en hyggelig vinterweekend.

Tag hund eller kat med på ferie til Bornholm

Ønsker du at have din hund eller kat med på ferien til Bornholm, skal du være opmærksom på din rejsevej til øen, da der over Sverige er særlige krav, du skal være opmærksom på.

Du kan læse mere om det her → bornholm.info/bornholm-med-hund

Hvad skal du pakke?

Varmt tøj i lag – vintervejret kan variere, så uld og vindtæt overtøj er en god idé
Vandrestøvler – mange af øens smukke stier er åbne året rundt
 Termokande – perfekt til en varm kop kaffe eller kakao på turene
Lommelygte eller pandelampe – dagene er korte, så ekstra lys kan være nyttigt
En god bog – lad roen sænke sig, synk ned i sofaen og nyd en langsom dag

Med disse tips er du klar til at opleve Bornholms vintercharme – hvad enten du vil nyde en rolig spaweekend, vinterbade fra klipperne eller udforske øens hyggelige caféer.

Top 3 over vinterbadesteder på Bornholm
Kom let til Bornholm med fly eller færge
Find et hyggeligt spisested denne vinter
Rejs med hund eller kat til Bornholm

Vinterhygge indendørs – når kulden kalder på varme og velvære

Selvom Bornholm om vinteren lokker med frostklare vandreture og stormpiskede kyster, kan en kold dag også være den perfekte anledning til at opleve øens hyggelige indendørs skatte.

Her kan du dykke ned i kunst, historie og wellness – eller blot nyde en dag i roligt tempo med varme drikke og knitrende ild i pejsen.

Tæt på kultur & historie

Når vinden rusker udenfor, kan du søge ly på Bornholms Kunstmuseum, hvor nordisk lys, moderne kunst og den dramatiske natur ved Helligdomsklipperne smelter sammen. Eller tag en tidsrejse gennem Bornholms Museum, hvor du kan udforske øens spændende historie fra vikinger til silderøgeri.

Kunsthåndværk i verdensklasse

Hjorths Fabrik i Rønne kan du opleve et af Danmarks ældste fungerende keramikværksteder. Se hvordan dygtige keramikere drejer, glaserer og brænder det klassiske bornholmske stentøj, og mærk historiens vingesus i de gamle værkstedsbygninger. Måske finder du en smuk håndlavet kop eller skål som souvenir?

Wellness & velvære

Efter en frisk vinterdag i den bornholmske natur er der intet bedre end at varme sig i en dampende sauna med havudsigt eller nyde en afslappende spaoplevelse på et af øens wellness-steder. Prøv en vinterbadning efterfulgt af en varm stenmassage – den perfekte kombination af kulde og varme.

Bornholm byder på masser af oplevelser – også når vinteren viser sig fra sin kølige side. Skal du forkæle dig selv med en afslappende vinteroplevelse?

Se de vinteråbne museer og attraktioner
8 skønne wellnessoplevelser på Bornholm
Får overblik over alle vinteroplevelserne med vores guideapp 'Bornholm'
Besøg det spændende keramikmuseet Hjorths Fabrik

Jul på Bornholm

Kom i julestemning på Bornholm. Her er ingen lange køer i butikkerne, ingen tæt trafik eller parkeringsvanskeligheder – til gængæld kan du komme tæt på bornholmerne og klippeøen på en helt nye måde, når du besøger Bornholm om vinteren.

Mange af de bornholmske kunsthåndværkere inviterer gerne indenfor i deres værksteder, og her er det muligt, at få en snak om håndværket, høre deres historie, og naturligvis også at købe en julegave med hjem.

I november og december byder Bornholm på flere hyggelige julearrangementer og julemarkeder, så det er svært ikke at komme i julestemning, når man begiver sig rundt på øen.

Julemarkeder på Bornholm
Juleferie på Bornholm
Juleøen Bornholm er magisk

Pak kufferten og kom tæt på Bornholm om vinteren

Vinterøen Bornholm er vild natur, klare stjernefyldte nætter, smukke klippekyster og lange hvide sandstrande. Det hele bliver krydret med kunsthåndværk i verdensklasse, skønne kulinariske oplevelser med lokale fødevarer og i november og december dukker der små hyggelige julemarkeder op over hele øen.

Kort sagt: Et vinterbesøg på Bornholm byder på nye oplevelser. Øen er anderledes, men stadig lige så fantastisk.

Planlæg dit vintereventyr nu:

→ Find gode overnatning på Bornholm
→ Sådan kommer du nemt til Bornholm
Oversigt over øens julemarkeder og events

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vinterøen Bornholm.

Kom nemt til Bornholm med færge og fly
Turistinformationerne på øen er altid klar til at hjælpe med tips og gode råd til ferien
Vi vil gerne dele vores kærlighed til Bornholm med jer ❤ Se filmen her ...

Subscribe to our mailing list

* indicates required
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00