Bornholm bugner af nødder og svampe
Efteråret er en frodig tid med masser af godt at spise fra haver og marker og et væld af bær, nødder og svampe at finde i naturen.
Undertiden er det så tørt og solrigt, at svampesæsonen først starter i oktober, og sådan ser det ud i 2022, hvor det har været alt for tørt til svampe helt frem midt i september, hvor der endelig faldt betydelige mængder regn over det meste af Bornholm.
Det betyder, at vi kan forvente mange karljohansvampe, andre rørhatte og måske også en del kantareller fra omkring slutningen af september og ind i oktober.
En god høst af karljohanner og indigorørhatte. Foto: Michael Stoltze
Nyd Bornholms lune sydkyst
Sydkysten af Bornholm fra Rønne til Dueodde rummer prægtige scenerier med grus- og klippeklinter fra Rønne til Arnager, en kalkklint ved Arnager, klinter med broget ler, sandstrande og stenstrande fra Arnager til Raghammer Odde og hvide sandstrande fra Raghammer Odde til Dueodde.
Der er vandrestier hele vejen langs kysten og adgang året rundt og døgnet rundt bortset fra ved Raghammer Odde, hvor adgangen er lukket på dage med skydeøvelser.
Når solen skinner og vinden er svag, er sydkysten af Bornholm lun selv i vinterhalvåret, og vandringen byder på et væld af vandfugle som toppede skalleslugere med det herlige, bornholmske navn ”skrækkja”, store skalleslugere, edderfugle, skarver, digesvaler, vadefugle, måger og terner.
På grund af varmen fra syd kan man finde spredte blomster af arter som blåhat, røllike, knopurt, farvegåseurt og mange arter på klinterne hele efteråret og selv om vinteren, når det er mildt.
Som følge af variation i mineralindhold er den plastiske ler, som skrider ud mange steder ved kysten, broget i forskellige nuancer af rødt, okker, grønt, gråt og hvidt, og kysterne er rige på sten med fossiler, ikke mindst skifer med fine aftryk af graptolitter, der er kolonilevende dyr, som ligner små, sirlige, savtakkede stave.
De er meget almindelige, så man kan altid få nogle stykker med sig hjem som minder fra turen, hvis man vil.
Graptolitter i skifer fra Boderne. Foto: Michael Stoltze
Tranerne besøger Bornholm
I ugerne omkring 1. oktober trækker titusindvis af traner fra Skandinavien mod syd, og når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne, passerer en stor del af dem hen over Bornholm i store flokke.
Visse dage flyver mange tusinde over øen, men ofte i så stor højde, at man hører dem mere end man ser dem. Deres kraftige, trompeterende kald kan høres flere kilometer væk.
De nu næsten 100 par traner, der yngler på Bornholm, er mere jordnære, og som regel bliver en del af bestanden på øen hele vinteren.
Traner på træk over Bornholm i oktober. Foto: Michael Stoltze
Svalerod og soldatertæger
Ved klippekysterne på Hammershusknuden og Gamleborg i Almindingen vokser store mængder af svalerod, som får lysende gule blade i løbet af efteråret.
Planten er i slægt med de kendte nordamerikanske silkeplanter, som er populære i haver, og den har nogle af de samme kvaliteter.
I september-oktober revner de karakteristiske, hornlignende frugter som er fyldt med mørkebrune frø med lange, hvide silkehår, som folder sig ud som faldskærme, der bliver løftet væk af vinden.
Planten og især dens frø er vigtig næring for soldatertægen, som i Danmark kun findes på Bornholm.
Tægen har sit navn efter de flotte og skarpe røde, sorte og hvide tegninger, der kan minde om et ridderkors eller en gammeldags soldateruniform.
De farverige insekter holder til på og omkring svalerodplanterne, hvor de kan findes på solrige dage næsten hele året, da de overvintrer som voksne.
Slåen, kvalkved og nisseskæg
I løbet af efteråret modner slåen, og de blå, klodelignende frugter med den beske smag bliver sødere og mere spiselige, når de har fået den første frost.
Den noget oversete kvalkved, der vokser i hegn og krat og har hvide, hortensialignende blomster, får rubinrøde bær, der bliver hængende hele vinteren.
Bærrene hedder ”Kalinka” på russisk, og det er dem, man synger om i den populære russiske folkesang af samme navn.
Slåen i Møllevigen ved Hammershus. Foto: Michael Stoltze
Når nattefrosten sætter ind sidst på efteråret, kan man navnlig i Almindingen opleve det mærkelige fænomen nisseskæg i morgentimerne.
Først i 2014 blev det fastslået, at fænomenet med det fremvoksende isskæg, der kan blive op til ti centimeter langt, skyldes en bestemt svampeart, som hedder smuk bævrehinde.
Nisseskæg ved Christianshøj i Almindingen en morgen i november. Foto: Michael Stoltze
Løvfaldsfarver
Hen i oktober begynder løvfaldsfarverne for alvor at trænge igennem, og de topper med størst intensitet hen mod 1. november.
I Almindingen står den indførte bøg gylden, og navnlig ved kysterne lyser de mange kirsebærtræer, som Bornholm er kendt for, op i stærke, glødende farver i kontrast til stedsegrønne vedbend og enebær.
Elmens og spidslønnens blade bliver citrongule og benveddens blade bliver blodrøde inden de falder, og årstiden skifter til vinter.
Kirsebærløv gløder først i november på Hammeren. Foto: Michael Stoltze
