Artikel

Dagstur fra København til Bornholm

Rejsemagasinet Condé Nast Traveller kårede i 2018 de 3 bedste dagsture fra København, Bornholm er blandt de 3. 

Condé Nast Traveller nævner i særdeleshed de skønne bornholmske restauranter og de mange kunstnere på øen, som nogle af grundene til, ikke at gå glip af en smuttur til øen.

Men også klipper, hvide sandstrande, idyllisk natur og spændende historie, er nogle af de oplevelser, der venter dig på Bornholm.

Der er flere muligheder for at komme nemt til Bornholm. Flyv fra København til Rønne på 40 minutter eller sejl fra Ystad til Rønne på kun 1 time og 20 minutter.

Vi har lavet en liste som beskriver, hvad du kan opleve på en dag på Bornholm

1

Hammershus

10:00 Hvis ikke du selv har bil med, kan du leje en bil hos en af øens bil udlejere. I Allinge kan du blandt andet opleve den historiske borgruin som blev opført i slutningen af 1200-tallet. Hvis du ikke allerede har oplevet det, så snyd ikke dig selv for at opleve Hammershus på en helt ny måde, fra det nye besøgscenter ved Hammershus. Udsigten er simpelthen fantastisk.

2

Nordbornholms Røgeri

12:30 Efter en formiddag i historiske omgivelser på Hammershus, har sulten måske meldt sig. Bornholm er et mekka for fantastiske spisesteder og smagsoplevelser. Er du til det røgede køkken? Så kan du spise på en af de skønne røgerier. På Nordbornholms Røgeri kan du blandt andet bestille den populære fiskebuffet.

3

Helligdomsklipperne

14:30 Herefter kan du gøre stop ved Helligdommen. Tag turen ned til Helligdomsklipperne, som er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder. Se om du kan finde kamelhovederne i vandet og besøg den sorte gryde dybt inde i fjeldet. Helligdomsklipperne glemmer du ikke så let. I nærheden af Helligdomsklipperne ligger Bornholms Kunstmuseum, som absolut er et besøg værd.

4

Bornholms Kunstmuseum

16:00 Fra Helligdomsklipperne tager det ca. 12 min. at gå til Bornholms Kunstmuseum. Bornholms Kunstmuseum har et areal på 4.000 kvadratmeter fordelt på tre niveauer, der følger terrænets naturlige fald mod klippekysten. Bornholms Kunstmuseum er en attraktion i sig selv. Museet rummer kunst og kunsthåndværk med relation til Bornholm. Bl.a. “Bornholmerskolen” og meget mere.

5

Provianten

18:00 Efter et par timer ved Helligdomsklipperne og på kunstmuseet kan du tage det sidste stykke vej ind ind til Gudhjem by. I begyndelsen af havnen finder du Provianten. Her kan du få en lækker bid mad og et koldt glas hvidvin og snacks. Hos Provianten importerer de vin fra Syd-Frankrig, som sejles med skib hele vejen til Gudhjem havn.

Afslut dagen med en gåtur ved klipperne i Gudhjem. Herefter kan du køre tilbage til Rønne, og hvem ved? Måske har du lyst til at blive og opleve alt andet Bornholm har at byde på?

Artikel Condé Nast Traveler: Bornholm blandt de 3 bedste dagsture fra København

“The quaint island is home to a number of superb restaurants (one of which many consider the best in Denmark), as well as interesting, arty spots. “

 

 

 

Tema:
Tag flyet til Bornholm på 40 minutter
Tema:
Sejl fra Ystad til Rønne på kun 1 time og 20 minutter
Tema:
Med tog til Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00