Kan jeg rejse igennem Sverige til Bornholm?
Ja, som rejsende fra Danmark til og fra Bornholm må du køre igennem Sverige uden ophold (togskifte på vej til/fra færgehavnen i Ystad er tilladt). Se mere her.
Tag Øresundstoget fra København til Sverige. På Malmø C, Hyllie eller Triangeln skal du skifte til Skånetrafikens Pågatåg, der kører resten af vejen til Ystad, hvor hurtigfærgen ligger klar. Der kræves altid adgangsbillet (plads) til Bornholmslinjen. Hele rejsen med Øresundstog, Pågatåg og færge kan bestilles samlet via DSB, se link længere nede.
Samlet rejsetid fra København: Ca. 3 timer og 45 min
Salg af billet til/fra Bornholm skal ske gennem DSB Netbutik på dsb.dk og DSB App.
I Øresundstog og Pågatåg kan du tage cykler med i begrænset omfang. Der er en speciel pris til Bornholm, som inkluderer transporten af cyklen mellem hovedstadsområdet og Rønne. Du kan ikke tage cykelanhængere, tandems eller specialcykler med i toget. Der kan ikke reserveres plads til cykler i Øresundstog og Pågatåg. Det kan derfor ikke garanteres, at der er plads på alle afgange. Vi anbefaler dig at tage af sted i god tid før din færgeafgang. Læs mere om bestilling af cykelbillet her.
Sverige har indført midlertidig ID-kontrol ved grænsen, så husk at tage gyldig billed-ID med (EU-kørekort, ID-kort eller pas). Vi anbefaler at du medbringer pas, da der før har været episoder hvor andet ID ikke har været godkendt
Læs mere om togforbindelsen til Bornholm her