Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne ligger på strækningen mellem Tejn og Gudhjem og er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder.

Helligdomsklipperne på Bornholm
Besøg Helligdomsklipperne på Bornholm. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne.

Hellig kilde
De op til 20 meter høje Helligdomsklipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken ovenfor lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse. De enkelte Helligdomsklipper har siden fået tildelt romantiske navne som Lyseklippen, Mågetårnet, Måneskinsklipperne og Kærlighedsbænken.

Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde
Du kan følge de dybeste grotter – Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde – langt ind i fjeldet. Især Sorte Gryde, hvor du kan trænge godt 60 meter ind, er populær blandt besøgende. Det er også i Sorte Gryde du kan møde den bornholmske grotteedderkop. Den har sit foretrukne opholdssted i grottens yderste tredjedel, hvor du især kan se dens karakteristiske ægspind, der hænger ned fra loftet, som små kinesiske lamper.

Klipperøn og vandrefalk
Ved Helligdomsklipperne på Bornholm kan du opleve den sjældne klipperøn, der er en lille løvfældende busk, hvis bark er dækket af gråhvide hår. Også vandrefalken havde sit sidste bornholmske ynglested for årtier siden her ved Helligdomsklipperne.

Helligdomsklipperne tiltrækker klatrere
De udfordrende bornholmske Helligdomsklipper tiltrækker også klatre-entusiaster. En stor del af området er dog fredet og bør derfor ikke benyttes til klatring.

Bådtur mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne
I sommersæsonen afgår den lille båd M/S Thor flere gange dagligt fra Gudhjem til Helligdomsklipperne. Fra søsiden har du større mulighed for at opleve et samlet overblik over Helligdomsklippernes mange forskellige klippeformationer og gange.

Social:

Brugernes anmeldelser:

Info

Adresse:

  • Helligdomsvej 14
  • 3760 Gudhjem

Kontakt:

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00