Store anerkendte navne – og næsten ukendte kunstnere
På den ene side er billedkunst værker af store anerkendte malere, såsom Holger Drachmann, Karl Isakson, Oluf Høst og andre, som du kan se på de bornholmske kunstmuseer.
Men også de mange nutidige og måske næsten ukendte billedkunstnere laver værker af høj kvalitet, som du kan se og opleve på øen. Hvor man tidligere malede ting, som de “var”, afspejler værkerne idag i langt højere grad kunstnernes reflektioner over nutidens samfund, samtidig med at krydser grænser under en konstant foregående forandring.
Billedkunstnere på Bornholm spænder vidt
Derfor finder du i dag rigtig mange forskellige retninger hos øens mange billedkunstnere. Og det er ikke kun selve malerne, men også skulptører eller dem, der bruger en computer til at lave deres billeder – alle disse betegnes som billedkunstnere.
Mange billedkunstnere har enten et atelier, et galleri eller et værksted rundt omkring på Bornholm, som du kan besøge. Her kan du opleve kunstnernes værker og komme i direkte kontakt med selve kunstneren bag værket.