Artikel

Keramik og keramikkunstnere på Bornholm

Drømmer du om et unikt keramikkrus, en smuk tallerken – eller bare om at opleve ægte håndværk tæt på? Bornholm har stolte traditioner for keramik i særklasse. Besøg øens keramikere og find dit næste stykke bornholmsk kunsthåndværk.

Bornholmsk keramik – tradition og fornyelse

Med navne som Søholm Keramik, Michael Andersen Keramik og Hjorths Fabrik har Bornholm i årtier været et centrum for dansk keramik – og et navn, man kender langt ud over landets grænser.

→ Læs mere om det bornholmske keramikeventyr og historien om keramik på Bornholm her

Ligesom japansk keramik er den bornholmske kendt for sin høje kvalitet – og det har den været siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor de første keramik- og terrakottafabrikker så dagens lys. Rundt omkring i danske hjem står stadig kopper, fade og skåle med rødder på Bornholm.

I dag møder det klassiske håndværk moderne former og teknikker. Den Danske Keramikfabrik i Nexø og Glas- og Keramikskolen på Kunstakademiets Designskole fører traditionen videre – side om side med øens mange passionerede keramikere. Flere steder kan du endda selv få fingrene i leret og skabe dit eget unika.

Nyt dansk design og kunstværker af keramik

Er du til klassiske brugsting i keramik, finder du tidløst design hos Hjorths Fabrik i Rønne – en keramikvirksomhed med 160 års historie, hvor håndværket stadig holdes i hævd. Her laves krus, tallerkener, tekander og stel med respekt for traditionen.

Er du mere til moderne linjer og nytænkning, så kig forbi Oh Oak i Nexø. Her formes stel til både Michelin-restauranter som KOKS på Færøerne og RÅ i København – og til Bornholms egne spisesteder som Molen og Christianshøjkroen.

En velkendt klassiker i ny form finder du hos Mie Mølgaard Ceramics i Rønne, hvor det traditionelle bornholmerur har fået nyt liv i keramik.

Form din egen keramik

Flere steder på øen kan du selv få fingrene i leret og prøve kræfter med keramikfaget. Hos Hjorths Fabrik i Rønne, hejfabrik og Keramikklubben kan du deltage i workshops eller åbne værksteder, hvor du kan dreje, forme og glasere – og tage dit helt eget stykke bornholmsk keramik med hjem.

Oplev værker af øens keramikere under Bornholms Kunstrunde

Hvert år i foråret, nærmere bestemt i Kristi Himmelfartsdagene, kan du deltage i Bornholms Kunstrunde. Her kan du besøge de Bornholmske kunsthåndværkere og kunstnere i deres atelieer og værksteder – og på den måde få et godt indtryk af, hvad der rører sig indenfor kunstverden på øen.

Her kan du købe bornholmsk keramik

Besøg de mange bornholmske keramikværksteder og gallerier og find unikke designvarer – som du kan købe og tage med hjem.

→ Find bornholmske keramikere her

Bornholmske klassikere og nyt design

Hos disse tre producenter kan du købe unikke varer indenfor dansk og bornholmsk keramik

1

Klassisk bornholmsk keramik

Hos Hjorths Fabrik kan du købe tallerkner, krus, kander og hele stel indenfor den helt klassiske bornholmske keramiktradition

2

Bornholmerur i nye klæder

En klassiker i helt nyt design er det nye bornholmerur, som er designet og produceres af Mie Mølgaard Ceramics

3

Tallerkner til Michelin-restauranter

Oh Oak i Nexø har produceret stel til forsskellige restauranter, heriblandt Michelin-restauranterne KOKS og RÅ

Oplev Bornholm Craft Weeks

Kom til  Bornholm Craft Weeks og oplev kunsthåndværk i særklasse i september 2024.

Tema
Læs mere om keramikkens historie på Bornholm
Tema
Keramikkamp på Bornholm - et besøg hos fem keramikere
Tema
Besøg de bornholmske smykkekunstnere
Tema
Læs mere om glaskunstnerne på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00