Artikel

Cykelrute: E-cykel Hilly Billy

En rundtur med nogle af Bornholms højeste stigninger. Men hvad gør det, når der er strøm på batteriet og du får noget af den smukkeste natur, de hyggeligste byer og bedste mad ovenikøbet.

 

Fakta om ruten

Længde: 47 km
Underlag: Asfalt og grusvej

Rutebeskrivelse

Fra skærgårdsbyen Gudhjem kører I op i landet mod Østerlars, hvor Bornholms Middelaldercenter, minigolfparken Bornpark (formet som Bornholm) og Danmarks største rundkirke Østerlars Rundkirke ligger.

Derefter går turen gennem blide rullende bakker til Østermarie med sin dobbeltkirke, hvoraf den ene er en ruin.

Efter Østermarie går ruten videre mod Paradisbakkerne og ned gennem fiskerlejet Årsdale på østkysten med mulighed for øl-pause eller måske en røget sild.

Følg kysten nordpå til Svaneke, der er kendt for sine mange smukke bindingsværkshuse og butikker og gode restauranter.

Derfra til Listed, videre gennem Bølshavn og til Bornholms længste bakke, Ypnastedbakken. Bakken kunne før tage pippet fra mange cyklister, men er i dag delt op i små, mere overkommelige bidder med en cykelsti. Ypnastedbakken er en af de mest berømte bakker blandt menige bornholmere, da den er med i motionsløbet Bornholm Rundt.

Fra Bølshavn til Gudhjem møder I det naturskønne Saltuna og Kobbeådalen, der er en af Bornholms smukkeste sprækkedale med stejle klippesider, naturskov og rigt dyreliv.

Herefter når I til Melsted, som byder på det levende landbrugsmuseum Melstedgård og Bornholms Madkulturhus, som ofte afholder forskellige arrangementer som madaftener og sanketure. Turen slutter hvor den begyndte ved Gudhjem.

Steder på ruten.

1

Gudhjem

Gudhjem med de mange røgeriskorstene er Danmarks eneste bjergby og fra havnen sejler en lille færge til Christiansø. Læs mere her.

2

Østerlars Rundkirke

Østerlars rundkirke er Bornholms og Danmarks største rundkirke. Læs mere her.

3

Bornpark

BornPark er en af Nordeuropas største minigolfparker og vores 18 huller repræsenterer hver en af Bornholms skønneste natur- og kultur attraktioner. Læs mere her.

4

Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter er et 15 hektar stort frilandsmuseum, hvor du kan udforske det jævne bondesamfund, den befæstede stormandsgård, bondens dyr og meget mere. Læs mere her.

5

Østermarie Kirke

Østermarie kirke blev indviet 18. oktober 1891. Kirken er opført i “Paradis-granit” og er tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen. Læs mere her.

6

Paradisbakkerne

Oplev det smukke natur- og skovområde Paradisbakkerne på Bornholm. Det stærkt kuperede klippelandskab ligger på Østbornholm 3 km nordvest for Nexø. Læs mere her.

7

Aarsdale

Fiskerlejet Aarsdale inviterer dig til at nyde en god øl, den autentiske maritime stemning og til at besøge den store vindmølle på toppen af byen. Læs mere her.

8

Svaneke

Danmarks smukkeste købstad Svaneke ligger på Bornholms østkyst. Den er i dag mest kendt for gode spisesteder, lækker gourmet og friske fødevarer. Læs mere her.

9

Kobbeå

Kobbeå-dalen er den af Bornholms smukkeste sprækkedale med stejle sider, naturskov med eg, ask, elm og hassel, rigt dyreliv og frodig bundflora. Læs mere her.

10

Melstedgård & Madkulturhuset

På den fine, gamle Melstedgård bliver I introduceret til fortidens liv, mens det flotte Madkulturhus giver jer et indblik i nutidens madverden. Læs mere her.

Tema
Bornholms cykelguide - få tips til gode cykeloplevelser her
Tema
Prøv også E-cykelruten - Bisonskoven
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00