Artikel

Bornholmske lækkerier til den søde tand

Fotos: Semko Balcerski

Bornholm byder på mange lækkerier til den søde tand. I denne artikel vil vi give vores tips til Bornholms søde spisekammer.

Af søde sager kan Bornholm tilbyde adskillige håndlavede kvalitetsprodukter af lokale råvarer.

I videoen herunder kan du tage et kig på to bornholmske familievirksomheder, der laver lækre, smagsfulde kvalitetsprodukter.

 

Læs herunder om vores anbefalinger til de Bornholmske lækkerier. Du inviteres med på en rejse, der fører dig gennem de skønneste ishuse, smagsfulde lækkerier, gode chokoladesteder og hyggelige dessert steder.

 

Hjemmelavet is fra de bornholmske ishuse

Der er utallige steder på Bornholm hvor du kan købe en dejlig hjemmelavet is på en varm sommerdag.

Hos Sandvig IS Kalas, byder de på sæsonbestemte is-varianter med frugt, plukket fra lokale haver. Du kan for eksempel opleve, at de har varianter som æble-basilikum eller koldskål. – Og så kan du nyde den himmelske is med fantastisk udsigt udover Østersøen.

Bornholms ismejeri kan bare det der med is. De formår ikke bare at lave fantastisk is i de klassiske varianter, men deres nysgerrighed på smagskombinationer udspiller sig i mange lækre og anderledes varianter. Ismejeriet har blandt andet lavet is af øl, lavendel, grannåle og kastanje.

Et af Bornholms ældste ishuse er Gudhjem is, det er blevet drevet af den samme familie i 3 generationer. Ishuset er ikonisk for Bornholm og mange besøgende kan huske netop dette ishus. De byder på masser af lækre is-varianter og det er også her den ikoniske Apollo-is stammer fra.

Er du på udkig efter en anderledes is oplevelse, der samtidig smager helt fantastisk? – Så anbefaler vi at du svinger inden om Lykkelund gedemejeri. De producerer blandt andet is lavet på gedemælk, vi har prøvet det og vi anbefaler det. Det er en god is der er smager dejligt!

 

Søde lækkerier

Er humøret til en lille snack eller vil du købe en gave med hjem til familie og venner, så besøg de Bornholmske ”slik” butikker.

Er lakrids favoritsnacken? Så er et besøg hos Bülow Lakrids, det hele værd! Udover deres klassiske lakrids, så producerer de mange lækre chokoladeovertrukne varianter. Eneste ulempe: De er vanedannende!

Hos Bolcheriet laver de håndlavede bolcher fyldt med god smag, i mange lækre varianter. I butikken i Svaneke kan du endda opleve bolchekogeriet og se de dygtige bolchemagere i arbejdere.

Er humøret derimod til karameller, så sving forbi Karamel Kompagniet og Karamelleriet. Begge disse karamelproducenter laver deres egne unikke karameller, der bare smager fantastisk! – Det kan varmt anbefales at besøge begge steder.

 

Chokoladedrømme

Hvis du, ligesom os, elsker chokolade, så læs vores anbefalinger til gode chokoladeoplevelser på Bornholm.

Chokoladebutikkerne har placeret sig helt perfekt til at udgøre en chokoladerute.

Start i Gudhjem hos Bech Chokolade, her finder du et stort udvalg af lækre håndlavede chokoladestykker. Blandt de mest populære stykker finder du de hånddyppede spejderkugler.

Fortsæt af kyststrækningen til Svaneke, her finder du Svaneke Chokoladeri, der ikke bare laver fantastisk chokolade, men du kan i butikken også se hvordan chokoladeriet fremstiller deres produkter.

Næste stop på ruten er selvfølgelig Kjærstrup Chokolade i Snogebæk. Kjærstup har eksisteret siden 1999 og har i alle år produceret håndlavet kvalitetschokolade. Svinger turen forbi Kjæstrup, kan vi foruden deres gode chokoladestykker også varmt anbefale deres håndlavede flødeboller, der fås i mange varianter.

Prøv også Pure Rainforest Chocolate, der laver lækker mørk chokolade med kakao fra Fiji. Pure Rainforest Chokolade hjælper desuden med at forbedre Regnskoven i Fiji.

 

Gode kage steder

Kage til kaffen? Her er vores bud på steder hvor du kan få både en god kop kaffe og et dejligt stykke kage.

Fru Petersens Café, ikke langt fra Østermarie, byder på et gammeldags kagebord i hyggelige omgivelser. Hos Fru Petersen kan du nyde deres berømte ”ta’ selv” kagebord, hvor du blandt andet kan finde hjemmelavet kringle, lagkage, boller, skærekager, småkager – og meget mere! Kagerne og indretningen gør at caféens gæster ofte føler sig hensat til en svunden tid.

På Rønne torv, ligger Kaffebaren, en hyggelig lille café der kan tilbyde lækre kager, kaffe, juice, smoothies og til den varme sommerdag laver de en fantastisk is-kaffe. Har du brug for en lille pause i shoppingen, så er Kaffebaren det perfekte sted.

Hos Pandekage Huset i Gudhjem finder du, ja pandekager, og i mange lækre varianter. De tilbyder noget til enhver smag og i hyggelige omgivelser. Pandekage Huset er helt sikkert et besøg værd!

 

Tema
Download magasinet mad og mennesker
Tema
Restauranter på Bornholm
Tema
Oplev Kyststien på Bornholm
Tema
Bornholm på Instagram
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00