Oplev Rønne

Rønne er Bornholms største by og rig på historie og kultur. Rønne er samtidig dit første møde med Bornholm, da det er her du ankommer til øen med fly eller færge.

Få vores tips til oplevelser og seværdigheder her.

Rønne: Opdag og oplev porten til Bornholm

Den bornholmske hovedstad Rønne byder på en rig historie og en kulturel arv, der strækker sig tilbage til dens dage som købstad fra 1327.

Byens stolte keramiktraditioner kan udforskes på Hjorths Fabrik, et levende museum dedikeret til det berømte lokale håndværk. Fortsæt din vandring gennem de gamle brostensgader og opdag Erichsens Gård, et velbevaret købstadshus fra 1800-tallet, nu et museum, der åbner døre til fortiden.

Ved ankomst til Rønne med færge fra Ystad eller Køge, bydes du velkommen af den imponerende Sct. Nicolai Kirke, som står majestætisk foran byens ældste kvarter med charmerende bindingsværkshuse og brolagte gader. Rønne huser også Bornholms Museum og Forsvarsmuseet, hvor du kan dykke dybere ned i øens fascinerende historie.

 

Rønne – oplev keramikkens og håndværkets by

Bornholm er berømt for sin ekstraordinært høje kvalitet af kunst og kunsthåndværk, og i Rønne kan du besøge keramikmuseet Hjorths Fabrik, grundlagt i 1859. Her kan du følge keramikproduktionens spændende udvikling gennem de sidste 150 år på Bornholm.

En af årsagerne til, at netop bornholmsk keramik skiller sig ud, er øens unikke adgang til granit og næsten alle de råstoffer, lertyper og kaolin, som en keramiker kan ønske sig. Dette, kombineret med det lokale håndværks dygtighed og innovation, har skabt et stærkt keramikmiljø, som er kendt og respekteret langt ud over Danmarks grænser.

I Rønne, for foden af bakke op mod Sct. Nicolaj Kirke, finder du en mere moderne fortolkning har keramikken hos Mie Mølgaard Ceramics. Her er det faktisk et helt kreativt miljø med både håndlavet, økologisk tøj og smykkedesign. 

 

 

Besøg disse spændende seværdigheder i og nær Rønne
Få tips til at se naturen i og nær Rønne på en helt ny måde

Overnatning i Rønne: Her kan du sove godt

Efter en dag med mange oplevelser har du brug for et sted at sove. Såvel i Rønne som lidt uden for byen finder du hyggelige hoteller, pensionater og sommerhuse.

Er du til camping, kan du vælge mellem flere campingpladser eller prøv vandrerhjemmet tæt på en af byens grønne oaser, Galløkken. Få en oversigt over overnatningsmuligheder længere nede.

Her kan du få noget at spise og drikke – spisesteder i og nær Rønne

I Rønnes mange spisesteder kan du nyde et lækkert måltid mad eller blot få noget at drikke. Blandt de mange restauranter, caféer, værtshuse, barer med mere finder du sikkert lige det, du har lyst til.

Og et par kilometer udenfor byen, inviterer blandt andet Arnager røgeri indenfor til lækre bornholmske fiskespecialiteter.

Overnatningsmuligheder i og nær Rønne
Find spisesteder i og nær Rønne her

Her kan du tage på shopping

Shopping i Rønne tilbyder noget for enhver smag, fra moderne butikker til traditionelle håndværksbutikker, hvor du kan finde alt fra lokale delikatesser til håndlavet keramik og kunsthåndværk.

Snellemarkcenteret er navnet på Rønnes og øens største indkøbscenter. Mange store og små butikker inviterer dig til at købe ind – og i gågaden i centrum af byen ligger blandt andet Rønne apotek.

Det sker: Rønne har et rigt kulturliv

På Danmarks ældste teater, Rønne Theater fra 1823, kan du året igennem se forestillinger for både voksne og børn.

Er du til musik og kultur, besøg Rønnes mange spillesteder, fremfor alt Musikhuzet på Store Torv, med mange begivenheder og events.

Her kan du shoppe i og nær Rønne
Få inspiration til events og begivenheder i Rønne og på Bornholm

Har du brug for mere praktisk information?

Vil du vide mere om, hvad der sker i og nær Rønne? Har du brug for kort eller brochurer om Rønne og Bornholm? Skriv dig op til vores nyhedsbrev, følg med på vores facebook-side, download vores app eller kontakt Bornholms Turistinformation for at få mere nyttig information til planlægning af din næste ferie.
Her får du hjælp: Kontakt Bornholms Turistinformation
Få Bornholm på din telefon
Download vores app
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00