Artikel

MTB-spor “Den Grønne Ring”

Oplev Rønnes grønne ring på din cykel. Med indlagte tekniske udfordringer for de øvede.

Flemming Torsten Sørensen

Konsulent, DGI Bornholm

dgi.dk

8 km MTB spor rundt om Rønne

Hele vejen rundt omkring Rønne strækker sig ”den grønne ring” et rekreativ område, etableret i forbindelse med DGI landsstævne på Bornholm i 2002.

Området har tidligere huset en af Bornholms største råstof industrier nemlig udvindingen af Kaolin. Der var fra 1870erne udnyttelse af kaolin på Torneværket og Rosvang nord for Snorrebakken og Buskeværket syd for landevejen i Knudsker. Området rummer en utrolig spændende industrihistorie. Det er svært at forestille sig, hvorledes det har skiftet udseende gennem årene. Udvinding af grus og kaolin fra hel området er nu stoppet – men området er efterladt med dybe grave, bassiner og ikke mindst kunstige ”bjerge” og skrænter som troner sig op rundt omkring de kunstige søer øst / nordøst for Rønne centrum, flere steder kan man tydeligt se det hvide lerlag ” kaolinen ”.

Hele området er via sine store variation og kraftigt kuperede terræn meget velegnet til MTB kørsel, og i løbet af 2014/2015 er området blevet stærkt opdateret og renoveret og DGI Bornholm har etableret et spændende MTB spor med tekniske udfordringer for MTB udøvere.

Udsigt og tekniske udfordringer

MTB spor ” Grønne Ring ” er afmærket og starter i Nordskoven, eller Blykobbe plantage som skoven rettelig hedder.

Sporet starter for enden af Antoinettevej, lige bag Nordskovens Camping plads, hvor også flere forskellige løberuter starter. Sporet strækker sig hele vejen hele vejen uden om Rønne by for at ende i ved havet i Rønne Syd. Man kan naturligvis vælge at køre langs havnen og ende hvor man startede.

Sporet starter i næsten havniveau for at bevæge sig igennem det stærkt kuprede terræn henover områdets højeste punkt ved ”Snorebakken” – for igen at flade ud ad skovstier igennem Rønne Plantage imod syd og ende ved havet lige Nord for sommerhus området ”Stampen”. Herfra kan man så på egen hånd køre Nord på henover Galløkken langs med vandet rundt om havnen.

Skovstier og Off-road

Første og sidste del af turen går på naturlige skovstier. Den midterste del er anlagt med flere tekniske elementer, kurver, bumps, lille rockgarden og tekniske op og nedkørsler nedover stejle skrænter. Man kan således vælge at køre hele det markerede spor ca. 8 km fra nord til syd som en tur, eller man kan vælge at tilgå den tekniske del rundt omkring de tre søer i området. Her er der masser af muligheder for at køre på de anlagte tekniske spor, dvæle og lege lidt ved et område, eller køre lidt rundt imellem de forskellige udfordringer. Ind imellem de anlagte spor er der masser af terræn som appellere til at køre off- road og måske finde sit eget nye spor eller udfordring. Det er vores håb at alle som cykler i området vil være med til at passe på det. Nogle steder vil der således være udlagt grus depoter, som man kan fylde lidt op med på steder hvor der dannes fugt og står vand.

God fornøjelse på MTB rundt om Rønne!

Tema:
Alt om Mountainbiking på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00