3 dage på Bornholm denne vinter
Herunder kan I læse vores guide til den perfekte weekendtur
med aktiviteter for par.
Tag hurtigfærgen eller flyv til en forlænget weekendtur på Bornholm. Med ankomst torsdag aften, har I hele fredag til at udforske Bornholm og opleve den smukke og vilde natur, som danner de perfekte rammer om en hyggelig gåtur.
Ønsker I bil med til Bornholm, kan nemt tage jeres bil med ombord på Bornholmslinjens færger. Det er også en mulighed at leje en bil hos DAT eller Europcar. Bilerne står klar ved Bornholms Lufthavn og tæt på havnen i Rønne. Det er naturligvis også muligt at benytte sig af offentlig transport til at komme rundt på Bornholm. Kvalitetstid og tosomhed er nøgleordene for denne forlængede weekend på Bornholm.
Herunder kan I læse vores guide til den perfekte weekendtur
med aktiviteter for par.
Formiddag: Nyd hinanden og en tur i spaen hos Griffen Spa Hotel, i Rønne. Kom helt ned i gear med en tur i boblebadet, varm kroppen i en af de mange saunaer eller lad fødderne slappe af i et lækkert fodbad.
Eftermiddag: Forkæl hinanden med en middag for 2 på en af Bornholms gode spisesteder. Mange restauranter benytter sig i høj grad af lokalt producerede fødevarer og sæsonens gode råvarer – smagen af Bornholm kan findes i hver en bid.
Aften: Få varmen i Rønne Bio. Skru op for romancen og nyd en god film i hinandens selskab.
Formiddag: Der er ingen tvivl om, at Bornholms natur er enestående. Med rå og lodrette klippevægge og smuk udsigt til Østersøen, vil I opleve smuk natur, uanset hvor på Bornholm I begiver jer ud. Tag på tur hånd i hånd langs vandkanten på Dueodde strand. Stranden er kendt for sit meget hvide sand og står smukt i vinterlandskabet.
Eftermiddag: Midt på øen kan I spejde efter de store bisonokser i Almindingen, i den største skov på Bornholm. En gåtur under de smukke trækroner er en oplevelse i sig selv og byder op til en snak om alt mellem himmel og jord.
Aften: Afslut en aktiv dag med en tur på cafe eller bar. Eller I kan købe de gode lokalproducerede dråber i en butik og tage det med hjem og nyde på jeres hotelværelse.
Formiddag: Få det sidste med af Bornholms betagende natur inden hjemrejse. Med en tur til Døndalen er I garanteret et smukt og eventyrligt syn, når I finder Danmarks største vandfald.
Eftermiddag: Bornholm er stedet, hvis I er til lokalproducerede specialiteter. Blandt andet bliver lækkerier som chokolade, karameller, øl, vin og spiritus produceret på Bornholm dagligt. Besøg Karamelleriet og se karameller blive lavet fra bunden. Kig ind i det stemningsfyldte karamelkogeri, som får enhver sød tand til at løbe i vand, når duften af de søde karameller fylder luften. Køb nogle karameller med til hjemrejsen og få den sidste smag af Bornholm med på vejen.
Hjemrejse: Husk at aflevere lejebilen inden I tager flyet eller færgen hjem. Har I egen bil, så kan I blot køre ombord på færgen og nyde sejlturen.