4 gode grunde til en sensommer på Bornholm

Læs mere her

Derfor skal du besøge Bornholm i sensommeren

Vi har samlet fire gode grunde til, hvorfor det netop er i sensommeren, at du skal holde en ferie på Bornholm:

1.

Oplev Bornholms enestående natur

Bornholms unikke natur byder både på svensk skærgårdsstemning, et snert af Islands klippelandskab og Vestkystens hvide sandstrande – alt sammen samlet på én ø i Østersøen. 

Nordeuropas største borgruin Hammershus findes forsat på sin klippetop og byder på uanede muligheder for løb eller vandring i det omkringliggende område. Her finder du bl.a. Opalsøen, Stenhuggerstien og den nye Højlyngssti, som du faktisk kan følge 67 km. tværs over øen. Inde på øen i Almindingen, kan du være heldig at opleve bisoner og Ølene Vildtreservat byder på et enestående fugle- og blomsterliv.

Bornholms alsidige natur gør øen til et rent mekka for outdoor-oplevelser af høj kvalitet, hvad enten du er til padling, mountainbike, klatring eller lystfisk, mulighederne er mange.

2.

Det bornholmske køkken

Bornholm bugner af dejlige bær, svampe og urter – et sandt eldorado for dig som elsker at lave mad af naturens gode råvarer og dig, der elsker at besøge Bornholms lækre restauranter.

Rigtig mange af øens dygtige fødevareproducenter og kokke sanker nemlig disse spiselige skatte, og du kan derfor nyde både bornholmske urter, bær, æbler, nødder og svampe, når du besøger øens mange spisesteder eller købe bornholmsk producerede fødevarer.

3.

Der er tid til bare at hygge

Det er svært at forestille sig noget hyggeligere end Bornholm i sensommeren. Sommerens varme har sørget for, at øens klipper og Østersøen holder temperaturen på Bornholm mildere end i resten af Danmark.

Snyd ikke dig selv for en tur til kystbyer som Gudhjem og Svaneke og mærk roen falde over dig i nogle af Danmarks absolut smukkeste byer.

En hyggelig ferie kunne meget vel bestå af et besøg til nogle af øens lokale kunstnere. i September kan du opleve kunsthåndværk i verdensklasse under Bornholm Craft Weeks, hvor et stort og ambitiøst program over 10 dage, viser mangfoldighed af det bornholmske kunsthåndværk. I september inviterer Bornholms Kulturuge også på 10 dage med over 100 hyggelige kulturarrangementer.

4.

Ferien starter på færgen – nu fra kun 99,- 

En del af det, der adskiller Bornholm fra resten af Danmark er naturligvis, at Bornholm er en ø. Derfor kan du kun komme til Bornholm med fly eller færge, og for mange er det netop en del af charmen og her ferien begynder. Her i sensommeren kan du komme ekstra billigt til Bornholm med færgen fra Ystad til Rønne. Her kan du få en billet med bil inkl. 5 passager fra kun 99,- hver vej. Sejltiden er 1 time og 20 min. og dermed er den samlede rejsetid blot tre timer fra København via Øresundsbron.

Det er selvfølgelig rart at have sin egen bil med og nyde friheden, men vil du hellere slappe af hele vejen til færgen, så tilbyder flere busselskaber transport fra København til Bornholm. Læs mere her.

Tips til dejlige overnatningssteder
Kender du disse 10 oversete natursteder på Bornholm?
Her er 10 interessante museer, som I også skal besøge
Besøg disse 10 spisesteder og få madoplevelser i særklasse

Ideer til efterårsferien på Bornholm

Vild natur, spændende museer, kunsthåndværk i særklasse eller enestående madoplevelser - her er vores tips til, hvad I kan lave på Bornholm:
Oplev Kunsthåndværk i verdensklasse
Hent vores gratis rejseguide app 'Bornholm'
Vi vil gerne dele vores kærlighed til Bornholm med jer ❤ Se filmen her ...
Perfekte oplevelser til en regnvejrsdag
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00