Oplev efteråret sammen på Bornholm

Få efterårets bedste ferietips her

Efteråret på Bornholm er en stille invitation til at sænke tempoet – og komme tættere på hinanden. Når sommerens travlhed fortager sig, folder øen sig ud i gyldne farver, knitrende blade og et landskab badet i blødt efterårslys.

Her er der rum til ro, samtaler og stunder, hvor tiden står lidt stille. I kan vandre ad skovstier dækket af løvfald, finde læ på en café med varme drikke – eller nyde øjeblikket sammen på en vindblæst klippe med udsigt over havet.

Efteråret på Bornholm er hverken larmende eller påtrængende. Det er sanseligt, smukt – og perfekt til to.

Find de smukkeste vandreture her
Sådan kommer du til nemt Bornholm
Tips til gode overnatningssteder
Besøg de bornholmske attraktioner

Smag på sæsonen

Efteråret er traditionelt høsttid, og naturens spisekammer bugner. Over hele øen kan du nyde godt af friske frugter, bær, svampe og andre lokale råvarer – hvad enten du finder dem i skovbunden eller på tallerkenen.

Mange restauranter lader sig inspirere af sæsonen og skaber menuer med dybe smagsnuancer og bornholmske særpræg. Også i gårdbutikker, røgerier og mikrobryggerier er der rig mulighed for at smage på øens egenart – fra røgede delikatesser og krydrede oste til most, øl og chokolade.

Det er en sanselig årstid, hvor smag og stemning går hånd i hånd.

Sans naturen og forkæl dig selv

Efteråret på Bornholm indbyder til ro og fordybelse – både ude og inde. En travetur langs østkystens klippestier giver plads til frie tanker og friske vindstød, mens skovenes varme farver og bløde stier dæmper tempoet og sanserne.

Indendørs venter nye indtryk. På Bornholms Kunstmuseum kan du opleve både klassiske og moderne værker i arkitektoniske omgivelser med udsigt til hav og klipper.

Og hvis kroppen trænger til ren afslapning, byder øens spa- og wellnesssteder på varme bade, behandlinger og udsigt over Østersøen – en oplevelse, der føles som et langt åndedrag.

Tips til skønne efterårsoplevelser på Bornholm

Shop bornholmsk kunst og kunsthåndværk

Bornholmsk kunst og kunsthåndværk er internationalt anerkendt. Således blev Bornholm udnævnt af World Craft Counsil (WCC) som den første World Craft Region i Europa. Tag på shoppingtur efter noget unikt til hjemmet eller som gave i efterårsferie på Bornholm.

Tid til det, der betyder noget

Efteråret på Bornholm er langsomme dage og dybe indåndinger. Her er tid til at lade skuldrene sænke, til at mærke efter – og til bare at være.

Uanset om det er naturens farver, stilheden ved havet eller varmen fra et godt måltid, der trækker – så finder du det her.

Øen venter. Og efteråret giver plads til, at du kan komme helt tæt på.

Nyd sensommeren med disse 12 oplevelser på Bornholm
Efterårsferie på Bornholm
Outdoor
Bornholms Cykelguide
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00