'Mysteriet på Bornholm' er fortsættelsen af 'Det Forsvundne Ravkammer', en sjov action-adventure-serie for børn og barnlige sjæle. Denne gang konfronteres vennerne med gammel bornholmsk overtro og myte.
Vennerne Charly, Niels, og Tania samt Charlys mor er på ferie på Bornholm. Charly er opsat på at finde en mission for turen, og gammel overtro om overnaturlige væsner skaber en perfekt chance for dette, men Tania og Niels synes, at han er barnlig.
Under et besøg på Oluf Høst Museet i Gudhjem ødelægges et dyrt maleri – pigen Silje får skylden, og hun beder de tre venner om hjælp til at bevise sin uskyld.
Nu kan du tage med på eventyr og gå i fodsporet på børnene og besøge de skønne og spændende steder, som de oplever under deres ferie.
Her kan du se nogle af de steder, der er med i serien.
I hyggelige Gudhjem finder I Oluf Høst Museet, som bl.a. har en virkelig dejlig og børnevenlig have. Læs mere her
Besøg en af kystens vogtere. Hammeren Fyr er fra 1872 og har siden da stået som en pålidelig vejledning for søfarende i Østersøen. Læs mere her
Hammerknuden er et enestående naturområde, spændende for både store og små at udforske - husk gerne et fiskenet. Læs mere her
Udsigten fra toppen af hammeren ned over Opalsøen kan tage pusten fra de fleste. Opalsøen er et af Bornholms absolut smukkeste steder. Opalsøen er menneskeskabt, og det er en del af øens spændende graniteventyr fra slutningen af det 19. århundrede. Læs mere her
Åbner 29. juni 2024. Prøv kræfter med Danmarks smukkeste og sejeste forlystelse: Den 290 meter lange svævebane over Opaløen. Læs mere her
Oplev Vang Granitbrud - et sted med unik natur, geologi og rige muligheder for friluftsliv. Læs mere her
Pssst: Synes du også, at den is, Charly spiser i afsnit 4, ser vanvittig god ud? Besøg Gudhjem Is på havnen i Gudhjem og lad dig friste. Læs mere her