Artikel

Oplev det rige fugleliv på Bornholm

Den unikke bornholmske natur er som paradisets have for mange fuglearter.

Er du interesseret i fugle? Eller er du på udkig efter en god og let tilgængelig naturoplevelse?

Bornholm har på trods af sin beskedne størrelse, en overdådig natur. Fælles for hele øen er, at du kan opleve et væld af fuglearter, uanset hvor du begiver dig hen. Fuglekiggeri er særligt populært blandt entusiaster, som ynder at bruge timer på at spotte den helt særlige fugl. Derudover er det en oplevelse, som du nemt kan komme til, hvad end du medbringer kørestol eller barnevogn.

Du behøver ikke at have en særlig viden om de forskellige fugle for at nyde at iagttage de mange fugle, enten via de mange fugletårne, klippetoppe eller naturreservater. Medbring madpakke og kaffe, og begiv dig ud i naturen. Men husk at være stille, når du observerer fuglenes karaktertræk: farver, dragtkendetegn, silhuet, bevægelsesmønstre samt fuglens sang og kald.

Læs vores forslag til hvor I kan opleve det rige fugleliv herunder.

 

Nyd udsigten fra øens fugletårne

Rundt om på øen finder du fugletårne, hvorfra du kan nyde synet af fugle i luften. Særligt Ølene er kendt for sine 3 fugletårne, som er lette at komme til, hvad end du er på gåben, cykel eller i bil. Medbringer du kørestol eller barnevogn, kan du nyde udsigten fra det sydvestlige tårn.

Muligheden for at nyde udsigten fra et fugletårn, finder du flere steder på øen – blandt andet syd for Nexø på Østbornholm. Her kan du via cykelstien til Balka, tilgå et fugletårn og derfra få overblik over Østersøen og det vilde landskab omkring dig. På Midtbornholm, i Almindingen, er der opsat 45 redekasser, hvor du kan være heldig at se perleuglen yngle i de sene vintermåneder. Perleuglerne kan især kendes på deres karakteristiske sang, som høres bedst en stille og frostklar aften, efter mørkets frembrud.

Du kan læse meget mere om de forskellige fugletårne og rutevejledninger her (PDF).

 

 

Oplev Danmarks eneste fuglefjeld

På Nordbornholm når grundfjeldet helt op til overfladen, hvilket flere steder har skabt dramatiske kyster og dybe indskæringer, som er gode og populære ynglesteder for fugle. Et sted der er værd at fremhæve er Hammeren. Her finder du Danmarks eneste fuglefjeld på vestsiden af Hammeren og forårets bedste lokalitet for forårstræk, når fugle flyver forbi, på vej mod ynglepladserne, nordpå.

De 3 observationspunkter nordligst for Lille Fyr, lidt vest for Store Fyr og Hjortebjerg midt på Hammerknuden, løfter oplevelsen til et helt nyt niveau, når du kigger efter fugle.

Klik her (PDF) for flere praktiske informationer om Hammeren.

Vil du vide mere om gode fuglelokaliteter på Bornholm? Læs mere på DOF Bornholms hjemmeside her. 

 

Her er du garanteret en god fugleoplevelse

Det er absolut ikke kun oplevelser ude i naturen, der sætter sig fast på mindetavlen. Der findes et væld af oplevelser på Bornholm, når det kommer til fugle.

1

Bornholms Rovfugleshow

Se en rovfugl i aktion hos Bornholms Rovfugleshow og mærk vingesuset, når fuglen stryger over dit hoved. Mød også andre af naturens rovdyr, såsom verdens stærkeste kvælerslange eller edderkopper på størrelse med en middagstallerken.

2

Bornholms Sommerfuglepark

Med en tur til Nexø kan du hos Bornholms Sommerfuglepark opleve mere end tusind forskellige sommerfugle i alle regnbuens farver, følge vagtler der renser jorden for myrer og snegle, eller se forskellige papegøjer, parakitter og andre spændende fugle, der gemmer sig i trætoppene.

3

NaturBornholm

På oplevelsescenteret NaturBornholm kan du opleve fuglenes forfædre på Bornholm - de bornholmske dinosaurer. Her kan du også lære mere om øens natur og dyr.

Tema:
Læs også: Oplev nattehimlen over Bornholm
Tema:
Læs også: Mød en bison på Bornholm
Tema:
Læs også: Vandreture på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00