Aarsdale ligger ved østkysten af Bornholm, et par kilometer syd for Svaneke, og tæller i dag lidt over 330 indbyggere. Igennem århundreder har fiskeriet spillet en stor rolle i byen.
Havnen i Aarsdale blev anlagt i 1869 og er populær blandt lystsejlere og trollingfiskere – silderøgeriet i Aarsdale i dag stadig er i drift. Byens kirke, St. Ibs Kirke, ligger et par kilometer længere oppe på bakken.
Efter et måltid mad i byen kan du gå op til byens mest kendte vartegn: Den velbevarede gamle hollændermølle på bakken er fra 1877 og i dag et populært fotomotiv.
I natur- og skovområdet Paradisbakkerne, et par kilometer vest for Aarsdale, finder du en af øens tre rokkesten og rester af en gammel ringborg. Vandreruter som Højlyngstien går tværs igennem Paradisbakkerne – og Kyststien Bornholm går igennem Aarsdale.
Vælg mellem flere muligheder, når du er sulten eller tørstig. Besøg det traditionelle og helt klassiske Aarsdale Røgeri og Bistro. Her vil du nyde lækker røget fisk i hyggelige rammer som er en kombination af fiskebutik og restaurant. Du kan også nyd en øl med en god burgers og fries fra Mikkeler Aarsdale i det gamle ishus.
→ Flere spisesteder finder du i nabobyen Svaneke, kun få kilometer fra Aarsdale.
Et sommerhus eller en ferielejlighed er det bedste sted til at nyde den flotte udsigt over fiskerlejet Aarsdale. Du har også mulighed for at overnatte på en pension, som ligger i Aarsdales gamle skole.
→ Find flere overnatningsmuligheder i nabobyen Svaneke her
Aarsdale selv har kun ganske få butikker. Ud over en fiskebutik i røgeriet finder du også en lille dagligvarebutik på havnen, Aarsdale Havn.
Bryggeriet Mikkeller organiserer et årligt Aarsdale Havne- og Ølfestival. Ofte finder der også et lille julemarked sted i byens medborgerhus. I nabobyen Svaneke kan du deltage i flere events hele året igennem.
→ Her får du en oversigt over events og arrangementer i og nær Aarsdale