Efterårsferien kan byde på flotte farver og skønt vejr, men også grå og regnfulde dage. Derfor har vi samlet 10 børnevenlige oplevelser i artiklen her, som både giver mulighed for at være ude og inde.
Fælles for alle aktiviteterne er, at børnefamilier er velkomne, og både forældre og børn kan få en god fælles ferieoplevelse.
Her har børnene mulighed for at gå på opdagelse i Bornholms militære fortid. Bornholms Forsvarsmuseum giver børnene mulighed for at betjene en 40mm luftværnskanon, røre ved en kampvogn og se flotte uniformer fra fortiden.
Værftet er et fællesskabshus for både børn, unge og deres familier. I det 700 m2 store legeland har specielt mindre børn god mulighed for at brænde masser energi af og få en oplevelse, mens forældrene kan nyder en kop kaffe. Den perfekte oplevelse på dage med dårligt vejr.
NaturBornholm byder på mange spændende oplevelser både ude og inde. Indenfor kan børnene oplevese både udstoppede og levende dyr fra Bornholm, samt se store livsagtige modeller af dinosaurer fra øens fortid. Er vejret godt, så kan man gå op opdagelse i stisystemet "Linjer i Landskabet", hvor I bl.a. kan stå på en forstenet havbund.
På Bornholms Middelaldercenter kan I gå på opdagelse i middelalderen - dog i børnevenlige højder. Der er mulighed for at skyde med bue og i 2021 åbnede en ny sørøverudstilling. Bornholms Middelaldercenter skaber hyggelige rammer for en familien.
Bornholms Rovfugleshow byder på spændende forestillinger, hvor I kan oplever både store og små rovfugle. Her oplever I dog ikke bare de fantastiske shows, men der er både legeplads, vandrestier, klappekaniner og meget mere.
Gårdbutik med café. Børnevenlig besøgsgård med en masse dejlige dyr. Ud over gederne kan du se Kune Kune grise, æsler, lam, marsvin, påfugle, perlehøns og en masse forskellige ænder samt hunde og katte. Der er også en dejlig naturlegeplads og de besøgende er velkomne til at medbringe en madkurv.
I kan besøge Nordeuropas største borgruin på Bornholms nordtip. Borgen troner på toppen af en klippeknude og giver en fantastisk udsigt over Østersøen. Der er gratis adgang til borgen, men husk der er betalingsparkering.
Hvem er familiens dårlige tabere? Her kan forældrene dyste mod børnene på Nordeuropas største minigolfbane. BornPark er formet som øen Bornholm og hver bane er inspireret af en af øens attraktioner.
Vil I gerne udfordre både krop og sind, så er et besøg på Nature Park Bornholm uden for Rø det helt rigtige. Her kan I prøve klatrebaner både lige over jorden og højt oppe i træerne.
En sejltur med den historiske passagerbåd M/S Thor fra Gudhjem Havn langs klippekysten til Helligdomsklipperne er en stor oplevelse og særdeles velegnet som en hyggelig familieudflugt med både små og store børn.