Oplev den smukke bornholmske kyststrækning og Helligdomsklipperne fra havsiden ombord på det gamle træskib M/S Thor, der har sejlet på kysten i mere end 100 år
En sejltur med den historiske passagerbåd M/S Thor fra Gudhjem Havn langs klippekysten til Helligdomsklipperne er en stor oplevelse og særdeles velegnet som en hyggelig familieudflugt med både små og store børn samt aktive ældre og pensionister.
M/S Thor lægger til ved Liebertsklippen nedenfor Bornholms Kunstmuseum, hvor vi landsætter og medtager passagerer, inden turen går tilbage til Gudhjem.
På turen fra Gudhjem til Helligdomsklipperne fortæller skipperen om seværdighederne samt sagnhistorier fra vikingetiden.
På bådfarten kan man opleve en del af den enestående, bornholmske natur, herunder Hestestenene, Blod Egil, Stevelen, Røstad strand m.m. og hvis vi er heldige kan vi også se en sæl.
M/S Thor sejler tæt ind under de stejle klipperpartier og grotterne ved Helligdommen såsom Den Tørre Ovn, Den Våde Ovn, Lyseklippen, Helligdomsklippen, Sorte Gryde samt andre seværdige steder og formationer.
På lidt længere afstand passeres en samling oldtidsgrave på stranden og et par imponerende vandreblokke i vandkanten stammende fra istiden, herunder en af Danmarks største ved Salene strand.
Helligdomsklipperne er et af de smukkeste inspirationssteder for bornholmermalerne, og derfor et meget brugt motiv blandt kunstmalere med historisk tilknytning til Bornholm. Her malede blandt andre Vilhelm Kyhn og skagensmaleren Michael Ancher noget af deres fantastiske kunst.
Kunstmalerne Otto Haslund, Karl Isakson og specielt Oluf Høst malede adskillige motiver fra Gudhjem. På vej mod Gudhjem ses det yndede motiv Bokul fra søsiden. Ikke så sjældent ses kunstmaler Kasper Køie i gang med at male et af sine yndlingsmotiver ved Nørresand.
Mange tager med på en rundtur, men man kan også bruge M/S Thor som transport den ene vej og vandre tilbage på den bornholmske kyststi. På gåturen langs kysten er der mulighed for en pause på Dines Lille Maritime Café med udsigt over Østersøen til Christiansø og Gudhjem.
Mere information på vores hjemmeside www.ms-thor.dk
Bestil plads via vores booking hjemmeside på www.ms-thor.dk eller SMS 23835165 med angivelse af ønsket afgangstidspunkt samt antal personer. Så bekræfter vi din reservation.
Social:
Åbningsperiode
9/6 til 28/6- Vi sejler alle dage
29/6 til 9/8 - Vi sejler alle dage
10/8 til 13/9 - Vi sejler alle dage
14/9 til 18/10 - Vi sejler alle dage
Åbningstider
Afgang Gudhjem 10:30
Afg Helligdommen 11:00
Afgang Gudhjem 11:30
Afg Helligdommen 12:00
Afgang Gudhjem 13:30
Afg Helligdommen 14:00
Aftentur en time før solnedgang fredag og lørdag
Særlige åbningsdage
Særlige lukkedage
Voksne
Rundtur
125
Enkelt
100
Inkl. museum
215
---
Hunde
Gratis
Børn <12 år
Rundtur
80
Enkelt
60
Inkl. museum
80
---
Børn <2 år
Gratis
Drikkevarer
Kaffe
15
Sodavand
15
Tuborg Classic
15
Svaneke Classic
30
M/S Thor
M/S Thor, Gudhjem Havn
Ejner Mikkelsensvej 23
3760 Gudhjem
---
Det anbefales at komme i god tid og parkere ovenfor byen
Lehnsgaard Rederi ApS
Stangevej 16
3760 Gudhjem
Kaffe
Vi sælger kaffe til 15,- pr kop
Øl
Vi sælger Tuborg Classic til 15,- og Svaneke Classic til 30,-
Sodavand
Vi sælger et mindre udvalg af sodavand til 15,-
Tags: Bådfart, Børnevenlig, Efterår, Forår, Gudhjem, Kristi Himmelfart, Påske, Pinse, Sensommer, Sommer, Store bededag, Transport