Artikel

Vandrerute: Kyststien etape 6 – Snogebæk til Boderne

Cirka 120 kilometers smuk og varieret vandring rundt om hele øen: Fra strandene i syd til klipperne i nord. Turen kan gås som en flerdagsvandring, men er også oplagt til kortere etaper. Dette er turen til dig, der vil have Bornholm helt ind under huden og vandreskoene.

Gitte Holtze

Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.

Trekandtell.dk

Vi har valgt at dele ruten op i 7 etaper, dette er etape 6. Strand, strand og strand, nåleskov og det militære øvelsesterræn. Denne etape er vandring ad brede hvide strande langs Bornholms sydlige kyst, i nåleskovene langs stranden og en fascinerende tur i militært terræn.

Fakta om ruten

Varighed:
5-6 timer 
Længde:
20 km
Sværhedsgrad:
Nem til middel
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Nær Snogebæk Røgeri i Snogebæk og parkeringspladsen nær havnen i Boderne
Toilet:
Ved havnen i Snogebæk, ved parkeringspladsen i Dueodde, ved Jomfrugård, Østre Sømark Havn, ved Egilsholm, havnen i Boderne
Adgang til vand:
toiletterne undervejs
Underlag:
Primært strand, men også skovsti i nåleskov, markvej og en lille smule asfalt. Flad.  
Særlige bemærkninger:
Udover den nærmest tropiske strand Dueodde er det geografiske knudepunkt ved Slusegaarden Vandmølle oplagt at gøre et stop ved, ligesom oplevelsescentret om den Kolde Krig, Bornholmertårnet, ved Dueodde er et besøg værd 

 

 

Kort over ruten

Herunder kan du downloade en pdf med et A4 kort over ruten.

 

Rutebeskrivelse

Følg hovedgaden fra havnen i Snogebæk og drej til venstre ad Turistvej (hold øje med Kyststi-skiltet) og følg den, til du når Dueodde Strand, som er Kyststien de næste mange kilometer. 

 Dueodde Strand

 

Tag eventuelt en afstikker til Dueodde Fyr – Europas højeste på 47 meter – men bliv ellers på stranden cirka 6 km til du Kyststi-skilte viser dig op mellem klitterne til Slusegård Vandmølle. Her passerer du også lige forbi det geografiske knudepunkt, hvor den 15. østlige længdegrad og den 55. nordlige breddegrad krydser hinanden – markeret med en karakteristisk flise i jorden.  

Kort efter når du den hyggelige lille havn Østre Sømark og bliver efter den atter ført ned på stranden, indtil du når det militære øvelsesterræn Raghammer Skydeterræn. 

Raghammer Skydeterræn

 

Følg ruten gennem primært nåleplantage udenom det, og drej til venstre ad markvejen på den anden side – så går du lige ind i Boderne og skal til venstre ned mod den lille hyggelige havn. 

Kyststiens 7 etaper:

Etape 1 – Rønne – Hasle

Etape 2 – Hasle – Sandvig

Etape 3 – Sandvig – Gudhjem

Etape 4 – Gudhjem – Svaneke

Etape 5 – Svaneke – Snogebæk

Etape 6 – Snogebæk – Boderne

Etape 7 – Boderne – Rønne

 

Steder på ruten

På denne vandreruter vil du bl.a. kunne besøge følgende steder:

1

Snogebæk Røgeri

Snogebæk Røgeri ligger midt på hovedgaden i Snogebæk med udsigt over Østersøen og fungerer både som spisested og butik, hvor du kan købe alle de lækre røgvarer og andre bornholmske specialiteter. Friske røgede sild hver dag.Se åbningstider her

2

Sørens Værtshus

Live-musik og råhygge i Snogebæk - hvis du kommer forbi det idylliske fiskerleje Snogebæk på Sydbornholm, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Sørens Værtshus - eller "Sørens", som de lokale siger. Her kan du også købe lækre deep-pan pizzaer, hvis sulten melder sig. Se åbningstider her

3

Bech Chokolade

Hvert enkelt stykke chokolade er håndlavet og fremstillet af de bedste råvarer. Vi har et stort udvalg af forskellige chokolader. Den populæreste chokolade er de hånddyppede spejderkugler som er helt uimodståelige og stærkt vanedannende. Men også bornholmerbidden er meget populær. Se åbningstider her

4

Bornholmertårnet

Bornholmertårnet er et oplevelsescenter ved Dueodde hvor Forsvarets Efterretningstjenestes tidligere lyttepost nu er åbnet for offentligheden. De 1300 m2 er i dag indrettet med store billedudstillinger, film, maskiner og apparater fra 2. verdenskrig og især fra Den Kolde Krig på Bornholm. Se åbningstider her

5

Bakkarøgeriet

Spis en røget sild hos Bakkarøgeriet i Østre Sømarken. Se åbningstider her

6

Boderne Havn

Besøg den fine havn med de charmerende fiskerhytter på Bornholms sydkyst.

Find flere vandreruter

Bornholm er et paradis for dig med interesse for oplevelser i naturen. Find flere ruter på Bornholm herunder...

Tema
Bornholms vandreguide - få tips til de bedste vandreruter her
Tema
Læs alt om vandring på Bornholm her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00