}
Artikel

75-året for Sovjetunionen forlod Bornholm

Da frihedsbudskabet blev oplæst om aftenen d. 4. maj 1945 kunne Danmark igen fejre friheden efter 5 års tysk besættelse. På Bornholm blev historien dog en lidt anden, og derfor kan øen fejre 75-året for befrielsen et år efter resten af Danmark.

Mens danskerne kunne fejre befrielsen d. 5. maj 1945 og vente på britiske tropper rullede over grænsen, nægtede den lokale tyske kommandant på Bornholm at overgive sig. Det resulterede i sovjetiske fly bombede Rønne og Nexø d. 7. og 8. maj 1945, hvorefter Bornholm endeligt blev overgivet til sovjetiske tropper dagen efter  9. maj 1945. De blev på Bornholm i knap et år indtil der var lavet en politisk aftale mellem Danmark og det daværende Sovjetunionen. 5. april 1946 sejlede de sidste sovjetiske tropper hjem, og derfor kan Bornholm fejre 75 året for øens befrielse i 2021.

På Bornholm fejrer man befrielsen lokalt med flere arrangementer og særudstillinger. Her på siden kan du læse mere om “russertiden” på Bornholm og se hvor du kan lære mere i anledning af 75-året for befrielsen.

Events i 2021

Der er mange spændende oplevelser i forbindelse med fejringen af 75-året for befrielsen på Bornholm. Her kan du se nogle af dem:

  • 5. april 2021: I anledning af 75-årsjubilæet sendte DR 1 times live-udsendelse fra havnen i Rønne d. 5. april kl.20. Her fortælles bl.a. om befrielsesdagene og dagligdagen under russertiden på øen. Se udsendelsen her
  • 12. maj 2021: Forpremiere i Rønne Bio kl. 19-21 på DRs nye miniserie ”Bomberne over Bornholm”. Billetterne er gratis og kan bestilles via Rønne Bio hjemmeside fra 28. april kl. 10.
  • 16. maj 2021: TV-premiere på “Bomberne over Bornholm” en dramadokumentarisk miniserie i to dele på DR kl. 20.

Lær mere om russertiden på Bornholm

Den sovjetiske befrielse og besættelse af Bornholm er en spændende periode, som har været lidt glemt i mange år. 75 årsjubilæet for den sovjetiske tilbagetrækning har givet anledning til at genbesøge denne unikke del af Danmarks historien både på national TV, i de historiske arkiver og hos Bornholms kulturinstitutioner. F.ek.s kan man se dokumentarfilmen “Russerne på Bornholm” gratis og online hos Filmcentralen for at lære mere om perioden (Se dokumentaren i linket her).

Herover: Video fra Bornholms Museums arkiv, som viser russerne forlade Bornholm d. 5. april 1946 (video er uden lyd).

 

Her kan du opleve mere

Herunder har vi samlet en række gode forslag til hvor du kan opleve mere om russertiden på Bornholm:

 

1

Bornholms Museum

Bornholms Museum i Rønne lancerer i 2021 en ny udstilling om russertiden på Bornholm. Udstillingen laves i anledning af 75 året for russernes hjemrejse fra Bornholm.

2

Bornholms Forsvarsmuseum

På forsvarsmuseet i Rønne kan du lære om Bornholms militære historie. Her er russertiden en del af den permanente udstilling og du kan se flere spændende genstande fra perioden.

3

Den russiske kirkegård i Allinge

Ved siden af den danske kirkegård er der indrettet en anden kirkegård for de sowjetrussiske soldater, der døde under besættelsen af Bornholm i tiden 9. maj 1945 til 5. april 1946.

4

Udforsk Bornholm

Få en audio-guide i Nexø, hvor du kan lære mere om den sovjetiske bombning af Nexø i maj 1945. Guiden afspilles fra din egen mobil og kan købes online.

5

William Dam Boghandel

Der er udgivet flere bøger om besættelsen, de sovjetiske bombninger og russertiden på Bornholm. Hos William Dam Boghandel i Rønne kan du finde flere bøger om emnet - bl.a. den nye udgivelse "Russertiden - De sidste vidner - Bornholm 1945/1946" af Thomas Kofoed Poulsen.

Inspiration til flere historiske oplevelser...

Bornholms historie byder på mange spændende hændelser og et væld af oplevelser for øens gæster den dag i dag. Herunder finder du inspiration til flere steder du kan besøge og mere information om øens historie.

Tema:
10 historiske oplevelser på Bornholm
Tema:
9 genstande fra Bornholms militærhistorie
Tema:
Historiske oplevelser på Hammershus
Tema:
Bornholms Krigshistorie
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00