Artikel

Kyststien om vinteren – etape 3: Sandvig – Svaneke

Kan man vandre ad Kyststien om vinteren? Er det ikke koldt og vådt? Kan man finde steder at sove og spise? Gitte Holtze har taget turen rundt om øen fem gange i sommerperioden - nu er hun sammen med en veninde sat ud på Kyststien i vintervejr. Dette er den tredje ud af fire etaper.

Gitte Holtze

Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.

Trekandtell.dk

Der er godt 36 kilometer ad Kyststien fra Sandvig til Svaneke, så det er oplagt at dele strækningen op i to og tage en overnatning i Gudhjem godt og vel halvvejs. Er man vant til at gå, kan man dog gøre det på én dag uden de store problemer.

Det er vi, og da vi sætter ud ad landevejen mod Allinge, er det med store smil: Vintersolen er tilbage, og da vi nu har rundet Bornholms nordlige spids og går mod syd, er det med lyset i ansigtet. Og på let vandreterræn, stykket til Tejn er primært grussti langs strande og mindre klippeformationer, og på den anden side af Tejn cykelsti mod Helligdomsklipperne.

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne

Ruten forbi Helligdomsklipperne snor sig på skovsti, som også her kræver gode sko, for de mange vandfald, der tordnende vælter ned gennem skoven, betyder vådt føre. Det kan dog ikke ødelægge fornøjelsen ved udsigten: først til klippeformationerne langt nedenfor stien og længere fremme til Gudhjem med sine karakteristiske gule huse og røde tage.

Vi køber ind til frokost i Spar i Gudhjem og spiser den på klipperne udenfor byen. Iført dunjakker og med kolde næser, men omgivelserne opvejer temperaturen, og det samme gør maden: Selv noget så simpelt som oliven, tomater og boller med skinke smager af gourmet, når det indtages udenfor.

Kyststien fra Gudhjem til Svaneke er en blanding af landevejsvandring og klipper, stenstrand, skovsti og markvej. Det sidste er smattet, og da vi når Svaneke, er det med våde sko og pandelamper, for solen er for længst gået ned.

At det tager ekstra lang tid at gå i sumpet terræn, er dog ikke noget, der ødelægger humøret – nattens logi i Østersøens ferielejligheder er en hyggelig puppe at træde ind i, og det samme er Svaneke Bryghus, hvor vi hen over en lokal øl og et solidt måltid sætter punktum for dagen.

Østersøens Ferielejligheder

Tema
Vandring af Kyststien om vinteren
Tema
Gitte Holtzes vandreguide til Bornholm
Tema
Bornholms vandreguide – Tag hensyn til naturen
Tema
Bornholms vandreguide – Tips til tøj og udstyr
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00