Artikel

Bondegårdsferie og oplevelser med dyr på Bornholm

En autentisk oplevelse for hele familien

Bornholm er kendt for sin smukke natur, hyggelige landsbyer og autentiske atmosfære. En bondegårdsferie på øen er den perfekte måde at opleve det hele på tæt hold, samtidig med at både børn og voksne får uforglemmelige oplevelser med dyr og landliv.

Oplev landlivet på Bornholm

En bondegårdsferie på Bornholm giver dig og din familie mulighed for at opleve hverdagen på en rigtig gård. Flere af øens gårde tilbyder overnatning i idylliske omgivelser, hvor I kan deltage i fodring af dyr, samle friske æg eller prøve kræfter med at malke en ko. Det er en fantastisk chance for børnene at komme tæt på gårdens dyr og få en lærerig indsigt i, hvor maden kommer fra.

Bornholm byder også på mange gårdbutikker og vejboder, hvor du kan finde alt fra hjemmelavet ost og pølser til syltetøj og lokal honning. Her kan du tage en smag af Bornholm med hjem som en unik og lækker souvenir.

Fred og ro som nærmeste nabo

Når du vælger bondegårdsferie eller ferie på landet på Bornholm, bor du typisk i en hyggelig lejlighed eller på en charmerende 1. sal i naturskønne omgivelser. Her er fred og ro dine nærmeste naboer, og du kan virkelig slappe af og nyde livet langt væk fra hverdagens travlhed.

Sjove aktiviteter for hele familien

Bornholm byder også på mange sjove og familievenlige oplevelser, hvor dyr spiller en central rolle. Du kan for eksempel udforske øens smukke natur fra hesteryg eller besøge Bornholms populære gedemejeri. Her kan du klappe de sjove og skønne geder og smage deres lækre, hjemmelavede is lavet på gedemælk. Mulighederne for dyreoplevelser på Bornholm er mange og skaber minder for hele familien.

 

 

Find inspiration til jeres bondegårdsferie her

 

1

Bondegårdsferie Slettegaard

Tag på bondegårdsferie hos Slettegaard.

2

Ekkodalens Naturcamping

Her er du velkommen til at sætte dit telt op, leje et tipitelt, et yurttelt eller du kan leje et værelse i huset.

3

Melstedgård Landbrugsmuseum – for hele familien

Melstedgård er et rigtig spændende frilands- og landbrugsmuseum for hele familien lige udenfor Gudhjem. Melstedgård kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og drives i dag af Bornholms Museum. På Melstedgård er der masser af sjov for alle aldre!

4

Ørnereden

Overnatning i Ørnereden - en oase med dyr og natur.

5

Lykkelund Gedemejeri

Økologisk gårdmejeri med produktion af is og ost. Gårdbutik med café og mange klappevenlige geder. Børnevenlig besøgsgård med en masse dejlige dyr. Ud over gederne har vi Kune Kune grise, æsler, lam, marsvin, påfugle, perlehøns og en masse forskellige ænder samt hunde og katte.

6

NaturBornholm

På NaturBornholm finder I god plads både inde og ude. Danmarks populære oplevelsescenter med tidsrejse, jordskælv, dinosaurer, Østersø-akvarium, levende krokodiller, bisonudstilling og mere. 3000 m2 spændende oplevelser indendørs inkl. butik og café med varme og kolde drikke.

7

Møllevang Bed & Breakfast

Nyd nogle fantastiske Bed & Breakfast dage på 4-længet gård i Bodilsker

8

Stutteri Hesteklewa

Prøv en ridetur i Bornholms fantastiske natur. Vi tilbyder guidede ture hele sommeren. Vi har skikkelige heste i alle størrelser.

9

Brændegårdshaven

Brændesgårdshaven er et eldorado for hele familien og her får du med garanti en rigtig sjov dag. Brændesgårdshaven er Bornholms gamle, hyggelige forlystelsespark med både legeland, vandland og dyrepark.

Tema
Bornholmske klassikere - for børn
Tema
Regnvejrsaktiviteter på Bornholm med børn
Tema
8 gratis oplevelser med børn på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00