Kunsthåndværket fejres på to festivaler
To gange om året fejres det bornholmske kunsthåndværk med festivaler. Her kan du ikke alene besøge mange af øens værksteder, butikker og gallerier, men også møde kunsthåndværkerne selv. Det giver mulighed for at høre deres historier, designprocesser og om produktionsmetoderne.
I foråret afholdes Bornholms Kunstrunde, mens der i efteråret afholdes Bornholm Craft Weeks. Sidstnævnte er seks uger, hvor titlen som World Craft Region understreges med en fremvisning af det bedste fra Bornholms kunsthåndværkerscene.
Læs mere om Bornholm Craft Weeks her og Bornholms Kunstrunde her
Hjorths Fabrik – Museum, butik og galleri
Kåringen som World Craft Region er en cadeau til alle de kunsthåndværkere, gallerier og museer, som findes på øen.
Det bornholmske kunsthåndværks stolte traditioner kan bl.a. opleves på Hjorths Fabrik i Rønne. Her finder du bl.a. den klassiske Hjorths apotekerserie, som mange lokale bornholmere samler på. Serien indeholder både kopper, kander og tallerkner i den klassiske brune glasur.
Hjorths Fabriks butik byder dog også på kunsthåndværk fra flere anerkendte lokale kunsthåndværkere. Vil du selv prøver kræfter med kunsthåndværket, så kan du deltage i en af Hjorth Fabrik keramikkurser, hvor du kan dreje din egen vase eller skål.