Oplev Nexø

I Bornholms næststørste by Nexø kan gæster gå i fodsporene på den Oscar-belønnede film Pelle Erobreren og træde indenfor i Martin Andersen Nexøs barndomshjem.

Læs mere her

Nexø: Bornholms kreative nerve og hjemby for øens største søn

Bornholm blev i filmisk forstand sat på verdenskortet i 1987, da filmen om Pelle Erobreren fik premiere i biograferne og siden gik sin sejrsgang verden over.

Bille Augusts film med Max von Sydow og Pelle Hvenegaard i hovedrollerne er baseret på romanserien skrevet af Martin Andersen Nexø, hvis egen barndom foregik på Bornholm.

Det kreative islæt lever i høj grad stadig i Nexø – faktisk lever det så godt, at du også her kan finde Bornholms iværksætterhus, der er gennemsyret af iværksætteri, kreativitet og bæredygtige projekter.

Internationalt centrum for glaskunst

Kreativiteten kommer blandt andet til udtryk via Det Kongelige Akademis Glas- og Keramikværksted i hjertet af Nexø. Byens Glas- og Keramikskole blev etableret i 1997 og fusionerede i 2010 med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Placeringen af uddannelsesinstitutionen udgør i sig selv et bevis på, at Bornholm er at betragte som et internationalt centrum for glaskunst og keramikhåndværk. 

Seværdigheder og attraktioner i og omkring Nexø
Shopping i og nær Nexø

Skiftende aktiviteter på Nexø Havn

Mulighederne er ligeledes mange på Nexø Havn – engang en stor fiskerihavn og i dag et kreativt kraftcenter med skiftende aktiviteter i de rå havnebygninger.

Her ligger blandt andet Nexø Sandskulpturpark, Nexø Jernbanemuseum og ikke mindst Værftet – et indendørs legeland, skatecenter og cafe.

Syd for Nexø ligger Balka Strand, der er en af Bornholms mest populære badestrande på grund af sit kridhvide sand og lave vand.

Spis godt i og nær Nexø
Få sand imellem tæerne på Balka Strand

Hyggelig overnatning i og nær Nexø

På havnen i Nexø har du mulighed for at holde ferie på en dejlig husbåd, og her er du garanteret en god havudsigt. Er du mere til fast grund under fødderne så fortvivl ikke, for Nexø tilbyder virkelig mange dejlige overnatningssteder, her er alt fra vandrerhjem, camping, ferielejligheder, sommerhuse, Bed & Breakfast og hoteller. Det er bare at pakke kufferten og tage afsted.

  Du finder en oversigt over overnatningsmuligheder her:

Gå i fodsporene på Martin Andersen Nexø

Et tilløbsstykke er ligeledes Martin Andersen Nexøs Hus, forfatterens barndomshjem fra 1882 til 1884.

Mindestuerne rummer en samling af portrætmalerier, fotografier og personlige effekter fra Martin Andersen Nexøs liv og virke.

Det er også muligt at gå i forfatterens fodspor på en 6,6 kilometer lang digterrute, der bliver levendegjort med lydfortællinger og anekdoter.

Digterruter: Martin Andersen Nexø
Besøg de smukke Paradisbakker

Har du brug for mere praktisk information?

Vil du vide mere om, hvad der sker i og nær Nexø? Har du brug for kort eller brochurer om Nexø og Bornholm? Skriv dig op til vores nyhedsbrev, følg med på vores Facebook-side, download vores app eller kontakt Bornholms Turistinformation for at få mere nyttig information til planlægning af din næste ferie.
Kontakt Bornholms Turistinformation
Få inspiration til events og begivenheder i Nexø og på Bornholm her
Download vores app og få inspiration til din næste ferie
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00