Det blide Sydbornholm: Pedersker-Dueodde-Pedersker
Længde: 35 km
Underlag: Asfalt
Ruten er en rundtur, der kommer godt omkring i det blide sydbornholmske landskab. Start fx i Pedersker og kig ind i Pedersker Kirke eller ringborgen Rispebjerg. Tag herfra mod Nexø og kør forbi de flotte møller Kirkemøllen og Egeby Stubmølle.
Nexø er Bornholms andenstørste by og er en kreativ havneby med spisesteder, god kaffe og eksperimenterende kunsthåndværk.
Kør sydpå mod det friske fiskerleje Snogebæk og hop i havet ved bountystranden Balka Strand. Eller kør helt ned til Bornholms nok mest berømte og populære strand Dueodde.
På vej tilbage til Pedersker passerer I Slusegård Vandmølle fra starten af 1800-tallet.
Pedersker Kirke er opkaldt efter apostlen Peter og er formentlig den ældste kirke på Bornholm fra omkring 1100. Læs mere her.
Oplev Rispebjerg på Bornholm, som var et soltempel i stenalderen og en ringborg i jernalderen. Læs mere her.
I Bornholms næststørste by Nexø kan gæster gå i fodsporene på den Oscar-belønnede film Pelle Erobreren og træde indenfor i Martin Andersen Nexøs barndomshjem. Læs mere her.
Snogebæk er en lille bornholmsk perle. Nyd den afslappede maritime stemning, gå på opdagelse i havnebyens små hyggelige butikker og få sand imellem tæerne på en af Bornholms bedste sandstrande. Læs mere her.
Balka strand er en af Bornholms mest populære badestrande med sin fines sand og lavt vand. Læs mere her.
Dueodde strand er kåret til en af Europas bedste sandstrande. Sandet på Dueodde strand er ultrafint og vandet klart og rent og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten. Læs mere her.
Tæt på Slusegårds Vandmølle kan du besøge denne hyggelige Café, hvor du bl.a. kan smage lækre håndlavede økologiske chokolade. Læs mere her.