Velkommen til Rønne, Bornholms største by og hovedindgang til øen for mange besøgende! Med sin historiske charme, brostensbelagte gader, smukke bindingsværkshuse og en levende havn er Rønne en perle, der byder på en skøn blanding af kultur, historie, shopping og naturoplevelser.
Er du kun i Rønne en dag, så har vi her sammensat det perfekte dagsprogram, så du kan opleve det bedste af byen – uanset om du er her med et krydstogtskib, på en kort ferie eller blot har en dag til at udforske byen. Byens størrelse gør, at alt er inden for gå afstand, og du er altid tæt på din næste oplevelse.
√ Udforske Rønnes historiske kvarterer og deres unikke seværdigheder
√ Opleve spændende museer, kunsthåndværk og arkitektur
√ Nyde en lækker frokost på en af byens hyggelige caféer eller restauranter
√ Slutte dagen med en afslappende tur ved stranden eller en ekstra dosis kultur
Lad os tage på opdagelse!
Rønne er en by, der bedst opleves til fods. Vores rute starter ved turistinformationen ved havnen og tager dig rundt i både den nordlige og sydlige del af byen, før vi afslutter ved kysten.
Tid: Ca. 5-6 timer (inkl. pauser og frokost)
Distance: Ca. 4-5 km
Start dagen med at besøge Bornholms Turistinformation – havnes hjerte, hvor du kan få sød og personlig betjening, et kort over byen og gode tips fra de lokalekendte.
Hvis du har brug for en kop kaffe eller lidt morgenmad inden du fortsætter din tur op i byen, så ligger Bornholms største indkøbscenter lige over for turistinformationen og her er der blandt andet en lille bager, hvor du har mulighed for at få lidt proviant.
Kun et par minutters gang fra turistinformationen finder du Hjorths Fabrik, et levende museum for Bornholms berømte keramiktradition. Her kan du se dygtige håndværkere arbejde og få et indblik i, hvorfor øens keramik er verdenskendt.
Fra Hjorths Fabrik går turen videre til Erichsens Gård, et smukt bevaret købstadshus fra 1800-tallet. Om sommeren kan du besøge huset indvendigt og få et indblik i livet i en bornholmsk købstad. Fra maj til oktober, mandag-torsdag, er den charmerende have gratis åben for besøgende.
Gå videre ad Laksegade, en af de ældste gader i Rønne.
Rønnes gågade er et skønt sted at tage en pause, kigge i butikker og måske købe en souvenir. Her finder du alt fra lokale delikatesser til kunsthåndværk.
Efter en formiddag med kultur og historie er det tid til en velfortjent frokost. På Store Torv og Lille Torv ligger flere restauranter og caféer med både lokale specialiteter og klassiske frokostretter.
Anbefalinger:
Bonus tips:
Hvis I har god tid og mod på en lille ekstra gåtur, så må I ikke snyde jer selv for et besøg hos Torvehal Bornholm.
Torvehal Bornholm ligger længere mod nord – ca. 1 kimometer fra Laksetorv. Du kan følge Store Torvegade til du når rundkørsel, hvor du skal ned af første vej på højre hånd, som hedder Gartnervangen. Torvehal Bornholm ligger ganske tæt på rundkørslen, i nr. 6 på højre hånd.
Her kan du købe skønne bornholmske produkter fra nogle af øens dygtige producenter samt få en lækker tapas og udsøgt kaffe.
Inden vi bevæger os mod den sydlige gamle bydel, er et besøg på Bornholms Museum et must for historieinteresserede. Museet ligger i Sankt Mortens Gade rummer en imponerende samling af genstande fra Bornholms oldtid, vikingetid og nyere historie – herunder spændende fortællinger om øens rolle under Anden Verdenskrig.
Hvis du vil have en dybere forståelse af Bornholm, er dette stedet at starte!
Fra historiske købmandsgårde bevæger vi os nu mod den sydlige del af Rønne, hvor kultur, forsvarshistorie og ikoniske bygninger fortæller nye kapitler om byens fascinerende fortid.
Kirken står majestætisk ved indgangen til den sydlige gamle bydel. Kig indenfor og oplev den smukke arkitektur, eller nyd udsigten over havnen.
Efter de sovjetiske bombardementer i 1945 blev store dele af Rønne ødelagt. Disse bombehusene er placeret i den sydlige del af kirkepladsen, og er markeret med relieffer, der illustrerer bombardementet af Rønne.
Området nedenfor kirken ved havnen er hjemsted for et spirende kreativt miljø, hvor nogle af Bornholms dygtigste kunsthåndværkere og designere har slået sig ned. Her finder du små værksteder og butikker, der emmer af kvalitet og unikt håndværk:
Dette kreative hjørne af Rønne er med til at understrege, hvorfor Bornholm er anerkendt som World Craft Region af UNESCO, og måske finde du en særlig souvenir, som du kan tage med hjem.
Et af Danmarks ældste teatre ligger i Rønne! Hvis du besøger uden for forestillingstid, kan du stadig nyde den imponerende bygning udefra.
I Vimmelskaftet finder du Rønnes mindste hus, der med sine få kvadratmeter er en charmerende lille detalje i bybilledet.
Rønnes gamle kastel ligner en af Bornholms berømte rundkirker, men var oprindeligt en del af byens forsvarsværker.
I dag huser det Bornholms Forsvarsmuseum, hvor du kan dykke ned i øens militærhistorie.
Udover sine mange kulturelle og historiske steder, byder Rønne og opland på adskillige naturoplevelser, der perfekt kombinerer byliv og naturnær ro.
Inden for bygrænsen finder du Galløkken. I gamle dage stod byens galge her, heraf navnet Galgeløkken, men i dag er det et yndet udflugtsmål for både lokale og besøgende. Med sit rige planteliv og en stor flot badestrand er det et ideelt sted for en dag med afslapning og badning.
Afslut dagen med en afslappende tur langs vandet. Nørrekås Strand ligger tæt på havnen og har en lille sandstrand samt en café. hvor du kan nyde en kop kaffe, mens Galløkken Strand er omgivet af grønne områder og en skøn udsigt over Østersøen.
Hvis du rejser med børn, kan du overveje disse aktiviteter:
Transport: Rønne er nem at opleve til fods, men du kan også leje cykler.
Færgeinfo: Krydstogtgæster ankommer ofte via shuttlebus fra havnen.
Åbningstider: Tjek åbningstider for museer, især uden for sommersæsonen.
Selvom du kun har haft én dag i Rønne, har du forhåbentlig fået et indtryk af byens charme, historie og unikke kultur. Men Bornholm har meget mere at byde på!
Næste gang du besøger øen, kan du opleve:
Uanset om du vender tilbage for at dykke dybere ned i Bornholms historie, nyde naturen eller bare slappe af i øens særlige atmosfære, glæder vi os til at byde dig velkommen igen!