Slå ørerne ud på Bornholm! Kom og udforsk slaraffenlandet Bornholm - klippeøen syder og bobler nemlig af musik.
Læs mere om musikken på Bornholm
Bornholm er rent slaraffenland for musikelskere! På Bornholm kan du nyde alle former for musik – oplev fx en god kirkekoncert i én af Bornholms smukke kirker. Tag til en god koncert i Musikhuzet Bornholm, i Ekkodalshuset midt på øen eller måske på Svanekegaarden?
Nyd også jazzfestivalen i Nexø samt intime koncerter med store navne på Gæstegiveren i Allinge. Oplev et brag af en rockkoncert med udsigt til Hammershus ruiner på Wonderfestiwall. På Bornholm kan du også nyde en god koncert under intime forhold på en lille hyggelig café eller en storslået nytårskoncert.
Bornholms klassiske musikscene er bred og varieret og byder hvert år på mange fremragende koncerter af højeste kvalitet. Musikerne er nogle af de bedste professionelle musikere, dels fra det øvrige Danmark, men også nogle med bornholmske rødder eller enkelte kendte ensembler fra udlandet. Læs mere i artiklen “Den klassiske musikscene på Bornholm”.