I Ekkodalshuset banker hjertet for gæsten – både de 2 og 4 benede, for her er alle velkomne.
Ekkodalshuset blev opført i 1827, og siden den gamle togbane i 1901 blev lagt forbi Ekkodalen, har bornholmerne og øens gæster draget til det smukke område midt på øen. For Ekkodalen har altid været noget ganske særligt med sine stejle klippesider og storslåede natur.
Siden 1903 har det været muligt at nyde en kop kaffe ved Ekkodalshuset, som i dag er så meget mere – et samlingssted for både lokale og tilrejsende, hvor du altid føler dig velkommen. Der er fokus på at give gæsterne en unik oplevelse.
I en årrække har Ekkodalshuset hver sommer slået dørene op for små intime koncerter, og det er umuligt ikke at blive grebet at stemningen, når rocken ruller igennem Ekkodalen. Både band og gæster kommer igen år efter år, hvilket vidner om at det her er en oplevelse ingen vil gå glip af. Her er det kærligheden til musikken, der er i højsæde.
I Ekkodalshuset kan du får hele pakken: start eftermiddagen med en smuk vandretur igennem Ekkodalen, nyd efterfølgende en dejlig middag og slut aftenen af med et brag af en rockkoncert og måske en velsmagende Ekkodalsrom. Rommen bliver specielt produceret i kun 240 eksemplarer i nummererede flasker pr. år.
Gå ikke glip af 7 stærke bands, der giver alt, hvad de har i sig, når de gæster øen i perioden 22. juli til 6. august
Det er lidt af et scoop, når vi i Ekkodalshuset endelig kan præsentere en af Kongerigets dygtigste trubadurer. Og vi glæder os til det forfriskende, når Poul Krebs med en underspillet facon taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst, og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. Læs mere og køb billetter her
Lars Lilholt er en folkekær dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer over hele landet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent, for at bruge det danske sprog og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier, med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik. Læs mere og køb billetter her
Som en anden samling professorer og elever ud i musikalitet og performance, drager AKADEMIET i sommeren 2023 på tour. På holdet ses prominente artister som eksempelvis Billy Cross, Knud Møller, Alex Nyborg Madsen, Ester Brohus, Ivan Pedersen, Rikke Thomsen & Nikolaj Christensen. Læs mere og køb billetter her
En sommeraften med et overflødighedshorn af de største hits fra de største navne, – AC/DC, Bon Jovi, Guns n’ Roses, Kings of Leon m.fl. Sågar U2 er at finde på repertoiret i form af et vildt rock-medley. Jo, Drengene i Kings Of Rock består af et hold super kompetente musikere og performere. Læs mere og køb billetter her
Die Herren har turneret hele Danmark med U2´s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2.500 koncerter er det blevet til siden 1991! Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2´s musik fungerer live. U2´s musik og tekster kan spilles for alle... Læs mere og køb billetter her
I 2023 er det 50 år siden, verden blev beriget med "Fed Rock" – "Står På En Alpetop" – "Lulu Rocken går" – "Karbad Baby" og "Generatorbouillon". Og siden producerede bandet landeplager "en masse"; Vi kommer til at synge alle vores yndlingsnumre og feste i timevis! Shubberne består af de to originale... Læs mere og køb billetter her
I Anders Blichfeldts fulde bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader. Denne sommer tager Anders os med nyfunden energi med på en musikalsk ekspedition sammen med det hamrende velspillende og kompetente ‘Det Nye Band’. Læs mere og køb billetter her