Wonderfestiwall på Bornholm
Oplev Wonderfestiwall på Bornholm. På Wonderfestiwall finder du masser af god musik, intimitet, charme og smuk bornholmsk natur. Wonderfestiwallen byder på nogle af tidens største og mest aktuelle kunstnere, der med garanti giver dig et brag af en musik-oplevelse, du aldrig vil glemme.
Wonderfestiwall i smuk bornholmsk kulisse ved Slotslyngen
Wonderfestiwallen er én af Danmarks meste intime festivaler i en helt unik kulisse – igen i år i Slotslyngen på Nordbornholm. Den populære festival på Bornholm byder i år på hele 3 scener og præsenterer bands og DJ’s fra hele Europa. Ud over musikken kan du også opleve et hav af andre aktiviteter og naturligvis Danmarks smukkest beliggende campingplads med udsigt til Hammershus og den smukke Østersø.