Artikel

5 grunde til at vælge et sommerhus, når man rejser med børn til Bornholm

Som mange andre familier, der besøger Bornholm, er vi også blevet forelsket i solskinsøen

Malene Parry

Blogger, familiemenneske, elsker rejser og at spise og lave god mad. Indehaver af bloggen Helt op til månen.

heltoptilmaanen.dk

Den smukke natur, den helt specielle stemning og de mange aktiviteter for børn og børnefamilier gør ferieoplevelsen til noget særligt. Vi er en lille familie med mor, far og to små piger. Når vi holder ferie med det formål at få destinationen helt ind under huden, så foretrækker vi at bo i sommerhus. Der er mange fordele ved at bo i sommerhus, når man har børn med på ferie.

  1. Sommerhus er dansk hygge
    Et sommerhus er hyggeligt og kan gøres mere hjemligt, uden at man skal tænke på daglige pligter som tøjvask, havearbejde og andre rutiner.
  2. Plads til udfoldelser inde og ude
    I et sommerhus er der plads til leg på både inde og ude. Der er plads til det store puslespil for hele familien, som tager flere dage at lægge. Eller gemmeleg i alle rum. Mange sommerhuse er også udstyret med udendørs legetøj.
  3. Et sommerhus giver én frihed
    I et sommerhus er der større frihed til at komme og gå som man vil. Eller til bare at blive hjemme hele dagen, hvis det er det der passer familien bedst den dag. Der skal ikke tages hensyn til spisetider, åbningstider og hvornår rengøringen kommer forbi.
  4. Eget køkken gør det nemt, bekvemt at gøre alle i familien glade
    Når baby vågner kl 5 og der skal varmes mælk. Når tumlingen helst vil have sin velkendte havregrød til morgenmad. Når barnet er sultent for syvende gang den formiddag. Når teenageren først er klar til morgenmad længe efter resten af familien. Når man har lyst til en midnatssnack. Så er det bare perfekt at have køkken og køleskab til rådighed. Og hvis man har lyst til at grille på terrassen eller spise hjemmebragt pizza foran fjernsynet efter en lang dag, så er der også rig mulighed for det.
  5. Tid til hinanden
    I et sommerhus er der ikke naboer lige på den anden side af væggen og der kommer ikke andre forbi end dem, man selv inviterer. Man skal ikke tilpasse måltider, bad eller børnenes middagslure til, hvornår rengøringen kommer forbi.

Leje af sommerhus på Bornholm

Vi lejede vores sommerhus hos NOVASOL, fordi de har et kæmpe udvalg af ferieboliger over hele øen. Det er nemt at søge på lige den feriebolig, man ønsker sig og der er noget for alle, uanset om man helst vil bo ved by, strand eller skov.

Tema
Derfor er Bornholm et godt feriested for børn
Tema
10 oplevelser for børnefamilier i sommerferien
Tema
Ugeprogram for børnefamilier
Tema
Regnvejrsaktiviteter på Bornholm med børn
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00