Lystfiskeri på Bornholm

Lad bare fisken snappe... lystfiskeri på Bornholm er for hele familien!

Bornholm - et sandt mekka for en lystfisker
Bornholm er et sandt mekka for dig, som elsker at fiske! Bornholm er ideel, hvis du skal afsted med vennerne på seriøs fiskeferie, men bestemt også for familien, der vil have nogle hyggelige timer i naturen.

Bornholm byder på alle typer af lystfiskeri
Især efterår, vinter og forår tilbyder Bornholm dig nogle enestående oplevelser, og øens geografiske og biologiske forhold giver dig mulighed for stort set alle typer af lystfiskeri. Specielt lakse- og torskefiskeriet har gjort Bornholm berømt, hvor bl.a. de store vanddybder har skabt ideelle betingelser og sikret fiskeriet i Østersøen. Én ting er dog sikkert; kun på Bornholm har du alle muligheder inden for så kort rækkevidde. Uanset om du er mere eller mindre erfaren, er "Østersøens perle" altid en udfordring for den naturelskende lystfisker.

Kyst
Er vejret lidt råt, kan du altid finde en kyststrækning med læ, hvorfra du kan kastefiske efter fx ørred.
Læs mere om kystfiskeri på Bornholm her

Hav
Vil du pirke efter torsk, kan du som oftest hive en torsk op fra dybet. Og er du til fart på havet, ekkolod og navigator og dybdetrollingsrigge, så er trolling på Bornholm det helt rigtige valg.
Læs mere om havfiskeri og trolling på Bornholm her


Er ferskvandsfiskeri mere dig, så findes der på Bornholm et utal af søer, moser og damme der alle er mere end velforsynede med fisk. Også medefiskeri er rigtig populært på Bornholm - og så er det let tilgængeligt for enhver - ung som gammel.
Læs mere om lystfiskeri i søer på Bornholm her
Læs mere om fiskeri i kommunale søer

Fisketegn
Du skal altid have et fisketegn, når du fisker - undtagen i Put & Take søer.
Er du dog under 18 år eller over 65 år er det gratis at fiske i havet omkring Bornholm (og Danmark).
Fisketegn kan købes hos Bornholms Velkomstcenter
Du kan også købe dit fisketegn via din mobiltelefon direkte på www.m.fisketegn.dk

Fangstjournalen.dtu.dk
Er en app til dig hvor du kan registrer dine fisketure og give videnskaben en hånd med vigtig viden om vores fiskebestande.
DTU’s Fangstjournal gør det samtidig nemt at holde styr på egne fangster og tilhørende billeder.
Du kan vinde præmier, "prale" med fangster samt se hvad andre fanger og "praler" med. Du kan også sagtens holde dine fangster og fiskepladser hemmelige.
Hent app'en til IOS og Android. Find link her.

Lystfiskerguide
Hvis du vil være godt forberedt inden din fisketur til Bornholm, så køb også bogen "Bornholms Lystfiskerguide" - så får du en masse nyttige informationer, som du har brug for, når du skal fiske på Bornholm. Lystfiskerguiden fortæller udførligt om bornholmsk kystfiskeri, og ud over beskrivelser af fiskerimuligheder og pladser på øen, indeholder guiden også detaljerede kort over alle fredningszoner på Bornholm. Du kan også købe Lystfiskerguiden hos Bornholms Velkomstcenter ved havnen i Rønne, når du ankommer.

Gratis PDF-kort til lystfiskeren
På Bornholm findes der i alt 26 fredningsbælter og det kan som lystfisker være svært at finde ud af, hvor vandløbenes fredningszoner begynder og ender. Med kortguide-bornholm.dk og en smartphone er dette nu blevet meget nemmere. Det gratis kort på PDF Maps viser tydeligt alle fredningszoner. App’en bruger det indbyggede navigationssystem til at fortælle, hvor du og din telefon befinder dig, og hvis du står i fredningsbæltet, er det bare om at bevæge dig til den ene eller anden side, indtil markøren på telefonen viser, at du nu er udenfor og kan fiske helt lovligt. Det er enkelt at få installeret app'en: hent ’Avenza pdf’ i App Store, og når det er gjort, kan du klikke på ’Tourist > Europe > Denmark > Kortguide-Bornholm. Den samlede datatransmission er ca. 100 MB. Det hele er gratis- også efterfølgende offline, for når app og kort er downloadet, hentes der ikke yderligere data via mobilnet.
Hent Kortguide-Bornholm her

Knæk & bræk - på Bornholm!

Bornholm Fiskeguide

Her – på en Danmarks bedst havørrededestinationer – kan man altid finde fine forhold uanset vejret og årstiden, hvis man ved hvor man skal lede.

SportDres Bornholm

Bornholm har rige muligheder for lystfiskeri og friluftsliv. Vi har de gode løsninger.

Hotelpension Verona

Sportsfiskeroplevelser med Verona i Sandvig.

Pyttegården

Rummelige lejligheder med skøn havudsigt.

MS FORTUNA

Kaptajnen på MS FORTUNA har stor erfaring og kender nogle af de bedste torskegrunde rundt om Bornholm. Udstyr kan lejes om bord.

Havfiskeri på Bornholm

Prøv lystfiskeri fra en båd i havet omkring Bornholm - her oplever du spænding og udfordringer.

Sider