Butik Maritim
Nyd fantastisk kystfiskeri på Bornholm. De bornholmske kyststrækninger er helt unikke og utrolig varierede
Se mere her
Ingen andre steder i Danmark har du mulighed for at finde så ideelle kyststrækninger, som på Bornholm, og på grund af øens størrelse er det altid muligt at finde en egnet fiskeplads – uanset vejrforhold. Med ikke færre end 27 bornholmske havne er der også altid en egnet mole i nærheden, hvor du kan fiske fra – og er der mulighed for fangst af alt fra sild, hornfisk og havørred til torsk og fladfisk alt afhængig af sæsonen.
Det bedste tidspunkt at fiske på Bornholm er i perioden fra medio november til omkring Sankt Hans. Hvis Bornholm byder på en dejlig Indian Summer, vil det helt ideelle tidspunkt for at fiske dog forflytte sig én til to uger frem, dvs. hen mod slutningen af november eller starten af december.
På denne side har vi samlet al den information, du skal bruge for at få en fantastisk fisketur rundt på øen.
Du skal altid have et fisketegn, når du fisker – undtagen i Put & Take søer. Er du under 18 år eller over 65 år er det dog gratis at fiske i havet omkring Bornholm (og Danmark).
Fisketegn kan købes hos Bornholms Velkomstcenter eller via din mobiltelefon direkte på www.m.fisketegn.dk.
Du kan være helt sikker på at finde frem til de aller bedste fiskespots, hvis du har kystfiskeriguiden med dig på turen. Her kan du læse mere om de 16 anbefalede fiskespots, se kort over områderne, få GPS koordinater og meget mere.
Det er også altid en god idé at have et godt kort over Bornholm med sig på turen. Begge dele kan bestilles herunder.
Guide til 16 gode fiskespots. Vær opdateret på alt det du bør vide om kystfiskeri på Bornholm med denne guide.
Få det store katalog “Bornholm – Hele året 2020”, der giver dig masser af nyttig information om Bornholm.
Kataloget på i alt 264 sider er gratis – du betaler blot for porto og ekspedition.
Overskueligt kort over Bornholm med påførte seværdigheder. Find nemt rundt på Bornholm med dette kort.
Tag med Gordon på fiskeeventyr, og bliv klogere på lystfiskeriet og de mange oplevelser det bringer!
Du kan finde de 4 afsnit i Itunes, Podimo, Spotify eller hvor du normalt henter dine podcasts. Søg på ”En fiskepodcast”
Indholdet er produceret med støtte fra FLAG-Bornholm.