Gitte Holtze
Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.
Trekandtell.dkVarighed:
Halvanden time
Længde:
Knapt 2,7 km (hver vej)
Sværhedsgrad:
Nem
Egnet til barnevogne og kørestole:
Ja, hvis de kan køre på ujævnt græs
Parkering:
På parkeringspladsen ved Madsebakke Helleristninger i Allinge (Stadionvej 1) eller på parkeringspladsen ved Hammershus (Slotslyngvej 9)
Toilet:
I Hammershus Besøgscenter (Se åbningstider her)
Adgang til vand:
I Hammershus Besøgscenter (Se åbningstider her)
Underlag:
Asfald, natursti, klipper og grussti
Særlige bemærkninger:
Brug lidt tid på at studere helleristningerne ved Madsebakke, som er den største samling på øen.
Fra parkeringspladsen ved Madsebakke følger du skiltene mod helleristningerne. Og bruger eventuelt lidt tid på at studere Danmarks største helleristningsfelt, som findes her ved Madsebakke: Altså mennesker, dyr, genstande og symboler udskåret, hugget, malet eller slebet på sten eller klipper. Her ved Madsebakker er der blandt andet skibe og solkors, lavet for over 3.000 år siden, at se nærmere på. Ved at bruge QR-koden på pælen ser du helleristningerne tydeligere end med det blotte øje.
Helleristning
Fra Madsebakke følger du de gule pile ad den brede trampesti mod vest hen over markerne. Nyd udsigten til de store vidder og havet bag dig, inden ruten via en lille trappe (og en sliske til barnevogne m.v.) går et par trin op til den første af de tre cirkelformede gangbroer, der har givet Cirkelstien sit navn.
Nyd de smukke udsigtspunkter
Herfra går det ind i skoven og skarpt til ad skovvejen, som du muligvis deler med det kvæg, der går frit i den indhegnede Nørreskov. Efter kort tid rammer du den næste runde gangbro – denne er blot 7 meter i diameter, men fra den har du en smuk udsigt ned over Hammerknuden og havet.
Følg de gule pile videre gennem Nørreskov til Langebjergvej, som du krydser og følger terrænstien på marken ved siden af landevejen til Hammershus.
Følg de gule pile på ruten
Der er tre af de fascinerende runde gangbroer på Cirkelstien.
Den tredje og absolut største finder du ved at tage en lille afstikker ad markvejen til venstre lige efter der, hvor den mindste gangbro findes.
Afstikkeren er på et par hundrede meter – men tænker du alligevel at gå Cirkelstien både til og fra Hammershus, kan du tage afstikkeren på tilbagevejen. For efter at have passeret den tredje gangbro kan du følge en tydeligt markeret sti hen over marken og gennem skoven på den anden side af den runde gangbroen.
Stien ender ved den trappe, du gik opad på udturen, og du følger dermed Cirkelstien det sidste stykke til helleristningerne og parkeringspladsen ved Madsebakke.
På denne vandreruter vil du bl.a. kunne besøge følgende steder:
På en stejl klippeknude - på Bornholms nordspids - står de imponerende ruiner af middelalderfæstningen Hammershus. Nordeuropas største borgruin er et yndet udflugtsmål for hele familien.
Oplev Hammershus som du aldrig har gjort det før fra Hammershus Besøgscenter. I besøgscenteret finder du også Brohusets shop og café. Se åbningstider her
Madsebakke helleristningsfelt i Allinge er Nordens største sted med helleristninger, der siges at være op mod 3000 år gamle.
Dideriks Veranda er en hyggelig cafe og brugskunstbutik. De serverer lækker buffet, friskpresset juice, kaffe og kage, samtidig med at du kan gå rundt i vores butik, hvor du blandt andet kan købe smuk kunsthåndværk og bornholmske lækkerier. Se åbningstider her
Sandvig IS Kalas og cafeen Kalas-Kalas ligger midt i klipperne ved Sandvig Havn. Her produceres dagligt is på bornholmsk økologisk mælk og med frugter fra øens haver. Den nyristede kaffe kan nydes med fødderne i vandkanten eller fra terrassen med udsigt til Hammerknuden. Se åbningstider her
Hammerhavnens Kiosk er en café der er bygget på kærlighed og respekt for friske sandwich og gode råvarer, samt god kaffe og hjemmebagte kager. Derudover tilbyder vi også hjemmelavet rugbrøds toast, salat, toast, pølser, Bornholmer Softice mm. Se åbningstider her
Bornholm er et paradis for dig med interesse for oplevelser i naturen. Find flere ruter på Bornholm herunder...